Hop til indhold
Højesteret

Højesterets historie 

Om Højesteret fra grundlæggelsen til i dag

Grundlæggelse

Efter at Frederik den III den 18. oktober 1660 på pladsen foran Københavns Slot havde ladet sig hylde som arvekonge, udstedte han som et led i den nye regeringsform den 14. februar 1661 sin „Forordning om dend Høyste Rettis administration i Danmarck”. Forordningen forelå allerede i trykt form og blev samme dag udsendt til almindelig kundgørelse. Forordningen havde følgende ordlyd:
 
„Wi Friderich den Tredie med Guds Naade Danmarckis, Norgis, Wendis oc Gottis Konning, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn oc Ditmersken, Greffve udi Oldenborg oc Delmenhorst.
 
Giøre alle vitterligt, at efftersom Justitien er nest dend sande Religions øffvelse det fornemste oc rette Fundament, huorpaa ald Regiering bør at Grundfestis. Da haffver vi Naadigst strax udi begyndelsen paa denne Voris Regierings forandring derhen voris Kongelig omhu villet rette, hvorledis den høyeste ret, hvorfra ingen appellation bør at skee, gaufnligen her udi vort Rige Danmarck stifftis oc indrettis kunde, oc til den ende nerverende Voris Naadigste Forordning til effterretning for alle Voris kiere tro Undersaatter hersammesteds udgaa oc forkynde lade.
 
Først ville Vj, at beneffnte høyeste Ret hereffter skal siddis oc administreris aff it vist antal Personer, huoraff den ene halffve deel skal være aff Adelig oc den anden halfve deel af Lærd- og Borgelig stand, som alle aff os selffver der til skal neffnit oc beskicket worde. Dernest ville Vi hermed til forbeneffnte høyeste Rettis wiidere oc fuldkommen betienelse hafve forordnet tuende Secretarios, en af Adel oc en aff Borgelig Stand, som stedse, naar Retten siddes, rigtig protocol holde skulle ofver hvis som forefalder oc antegnis bør, saa oc en Justitzskriffver, som alle acta oc Documenter for retten oplæse skal.
 
Oc som Vi det for gaufnligt eragte, at en vis tjd oc sted nefnis, naar oc hvor en hver for mehrbemelte høyeste Ret sine Sager effter louglig foregaaende stefning skal lade agere, Da ville vi, at sligt herefter skal skee ordinariè en gang om Aaret, nemmelig otte dage effter Pindtzedag i Voris Residentz Stad Kiøbenhafn, med mindre Vi for sær Aarsager skyld det sielfver anderledis paabydendis vorder. Huor effter alle oc enhver, som det vedkommer, sig hafve at rette oc forholde. Gifvet paa vort Slot Kiøbenhaffn den 14. Februarii Anno 1661.“
 
Den 4. marts 1661 præsiderede Kongen selv i den første højesteretssag sammen med ni adelige og ni borgerlige assessorer (dommere). 
 
Geografiske virkefelt

Under Højesterets virkefelt gennem tiderne hørte de egentlige kongeriger Danmark og Norge, de tidligere norske skatlande Island, Færøerne og Grønland samt de danske oversøiske kolonibesiddelser såsom f.eks. Tranquebar og De Dansk-Vestindiske øer. Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, som blev afstået i 1864, hørte derimod ikke under Højesteret. Ved genforeningen i 1920 blev Nordslesvig (Sønderjylland) bragt ind under Højesterets område. Ved freden i Kiel i 1814 ophørte Højesteret med at være appeldomstol for Norge, ligesom Island i 1920 oprettede sin egen øverste domstol. Højesteret er fortsat øverste domstol for Færøerne og Grønland. 
 
Hjemsted

Det fremgår ikke af forordningen af 14. februar 1661, hvor Højesteret skulle have hjemsted, men det blev Københavns Slot. Slottet blev nedrevet i 1730’erne af Christian den VI og på tomten blev rejst det første Christiansborg, hvor Højesteret fik hjemsted fra 1741, indtil slottet brændte i 1794.
 
Fra 1794 til 1864 havde Højesteret størstedelen af tiden til huse i Prinsens Palæ, som i dag er en del af Nationalmuseet. Ganske vist blev der også i det andet Christiansborg, opført efter tegning af C.F. Hansen, indrettet lokaler til Højesteret, herunder en smuk og rummelig retssal. I denne retssal åbnede Højesteret i 1830, men det daglige arbejde fortsatte i Prinsens Palæ og – fra 1854 – i Frederik den VI’s Palæ på Amalienborg – det nuværende residenspalæ. Højesteretssalen blev i 1848 overladt til den grundlovgivende rigsforsamling. Man kan få indtryk af salen på Constantin Hansens kendte billede af forsamlingen. (Billedet hænger i dag på Frederiksborg Slot). Efter grundloven af 1849 fik Folketinget salen som mødesal, og Højesteret fik aldrig salen „tilbage“.
 
Da Christian den IX efter sin tronbestigelse i 1863 ønskede at benytte Frederik den VI’s Palæ, måtte Højesteret flytte igen, denne gang til Christiansborg, men ikke til de oprindelig indrettede rum, men til temmelig enkelt udstyrede lokaler i slottets nordfløj ind mod Thorvaldsens Museum. Her arbejdede Højesteret indtil det andet Christiansborg nedbrændte den 3. oktober 1884. I „Højesteret 1661-1961“, s. 155, er branden beskrevet således:
 
„Branden brød ud i rigsdagsfløjen, og det blev snart klart, at hele slottet var fortabt, men der var tid til at bjærge adskilligt fra Højesterets lokaler. Den unge Andreas Buntzen har siden skildret redningsarbejdet. I den første forvirring havde han spurgt dommer With, om de ikke skulle redde „Rigsdagstidende“, der stod opstillet i retssalen, men With svarede: „Lad det skidt bare brænde, det er jo dem derovre, der har sat ild på huset.“
 
Retten havde herefter til huse i Bernstorffs Palæ i Bredgade (1884-1919), men i 1903 blev det ved lov vedtaget, at Christiansborg skulle genopbygges. Efter en konkurrence blev Thorvald Jørgensens forslag valgt. I overensstemmelse med dette forslag fik Højesteret lokaler i samme del af slottet, som man havde rådet over før branden i 1884, d.v.s. i slottets nordfløj. En særlig pavillon blev opført for enden af fløjen, og denne pavillon blev indgang til Højesteret. C.F. Hansens gamle hovedportal fra slotsgården er her genanvendt, selv om den kan forekomme noget overdimensioneret i forhold til den ret lille pavillon.
 
Den 1. november 1919 – samme dag som retsreformen trådte i kraft – kunne Højesteret åbne på det tredje Christiansborg, hvor retten har haft til huse siden da på adressen: Prins Jørgens Gård 13. I 1953 blev det vedtaget, at Højesteret skulle deles i 2 afdelinger og en ny retssal til 2. afdeling blev indrettet i pavillonbygningens øverste etage og taget i brug i 1957. I 1990’erne har Højesteret fået udvidet sine lokaler væsentligt ved indretning af kontorer i kælderetagen og ved inddragelse af rum fra den nordre ridebanefløj.

Til top Sidst opdateret:  
Højesteret seperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København K seperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk