Hop til indhold
Højesteret

Domsafsigelse i sag om ærekrænkelser 
03-06-2015 

Sag 30/2014
 

                                                                                                                                                       Den 3. juni 2015

                                                                                                                                                

P R E S S E M E D D E L E L S E

 

Højesteret giver Jørgen Dragsdahl medhold i, at Bent Jensens udtalelser om, at han havde været KGB-agent og af PET var blevet anset for at være KGB-agent, var strafbare.

Højesteret har i dag afsagt dom i injuriesagen mellem Jørgen Dragsdahl og Bent Jensen.

Bent Jensen fremsatte i 2007 og 2008 i en række landsdækkende aviser en række udtalelser om Jør­gen Dragsdahl. Udtalelserne angik Jørgen Dragsdahls virke som journalist og debattør under Den Kolde Krig og hans forhold til KGB og Sovjetunionen. Spørgsmålet i sagen var, om udtalelserne var strafbare.

Højesterets flertal (fem dommere) fastslog, at en række af udtalelserne indeholdt beskyldninger om, at Jørgen Dragsdahl havde været KGB-agent, og at PET havde anset Jørgen Dragsdahl for at være KGB-agent. Disse udtalelser var udtryk for ærekrænkende sigtelser om, at Jørgen Dragsdahl har begået et strafbart forhold.

Ved bedømmelsen af, om det havde været berettiget at fremsætte udtalelserne, måtte der lægges vægt på, at Bent Jensen havde udtalt sig som led i en offentlig debat om emner af væsentlig sam­fundsmæssig interesse, og at Jørgen Dragsdahl som kendt journalist, der gennem en længere år­række har været en meget aktiv debattør om sikkerhedspolitiske emner under Den Kolde Krig, måtte tåle at være genstand for kritisk omtale og vurdering.

Heroverfor måtte det tillægges betydning, at der var tale om beskyldninger for strafbart forhold, og at der ikke havde været belæg for beskyldningerne. Det måtte lægges til grund, at Bent Jensen var klar over, at PET efter en omfattende efterforskning havde vurderet, at der ikke var grundlag for at indstille til Justitsministeriet, at der skulle rejses tiltale mod Jørgen Dragsdahl. Det indgik også i bedømmelsen, at Bent Jensen havde fået særlig adgang til materiale fra Politiets Efterretningstjene­ste med henblik på generel forskning i Den Kolde Krigs historie, mens Jørgen Dragsdahl ikke havde denne adgang, og at Jørgen Dragsdahl derfor havde begrænsede muligheder for at imødegå Bent Jensens beskyldninger. Efter en samlet afvejning af hensynet til Bent Jensens ytringsfrihed over for hensynet til beskyttelse af Jørgen Dragsdahls omdømme fastslog Højesterets flertal, at be­skyldningerne om agentvirksomhed var strafbare.

Der var derimod ikke grundlag for at straffe Bent Jensen for en række udtalelser om, at Jørgen Dragsdahl havde deltaget i konspirative møder med KGB-officerer, da der var tilstrækkelig dæk­ning for disse udtalelser. Bent Jensens udtalelser om, at Jørgen Dragsdahl havde bedrevet desinfor­mation, var heller ikke strafbare, da udtalelserne ikke var uden faktuelt grundlag.

Straffen blev fastsat til 10 dagbøder á 1.000 kr.,  og Bent Jensen blev pålagt at betale tortgodtgø­relse på 100.000 kr. til Jørgen Dragsdahl. Jørgen Dragsdahl havde endvidere ret til at få kendt ud­talelserne om agentvirksomhed ubeføjede.

Mindretallet på to dommere ville frifinde Bent Jensen.

Højesterets afgørelse i sagen er begrundet således:

Indledning

Sagen angår, om Bent Jensen har overtrådt straffelovens § 267, jf. § 269, stk. 1, i forbindelse med 18 udsagn om Jørgen Dragsdahl, som Bent Jensen fremsatte i Jyllands-Posten, Week­endavisen og Information i 2007 og 2008. Udsagnene angår Jørgen Dragsdahls virke som journalist og debattør under Den Kolde Krig og hans forhold til KGB og Sovjetunionen.

Fem dommere – Poul Søgaard, Jytte Scharling, Thomas Rørdam, Lars Hjortnæs og Jan Schans Christensen – udtaler:

Udsagn om, at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent

Vi finder, at Bent Jensen ved udsagn 1, 3 og 10 har beskyldt Jørgen Dragsdahl for at have været KGB-agent. 

Udsagn 1 om, at ”Arkiverne har vist, at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent”, er fremsat af Bent Jen­sen til tre journalister fra Jyllands-Posten i anledning af hans indlæg i avisen den 14. ja­nuar 2007, og som anført af landsretten har Bent Jensen ikke bestridt at have udtalt sig som gengivet.

Udsagn 3 stammer fra Bent Jensens indlæg i Jyllands-Posten den 14. januar 2007. Indlægget blev indledt med en omtale af, at Ekstra Bladet i 1992 hævdede, at Jørgen Dragsdahl havde været KGB-spion, og at Jørgen Dragsdahl ifølge Ekstra Bladet i begyndelsen af 1980’erne havde holdt konspi­ratoriske møder med KGB-officerer og fået penge for sit arbejde. Senere i indlægget skriver Bent Jensen: ”I dag kan det dokumenteres, at en stor del af oplysningerne i Ekstra Bladets artikler var sande.” Vi finder, at den citerede passus, når den læses i sammen­hæng med indlæggets indledning, af en almindelig læser må forstås således, at den indeholder en beskyldning om, at Jørgen Drags­dahl var KGB-spion eller KGB-agent. Det samme gælder udsagn 10, hvor Bent Jensen i et indlæg i Jyllands-Posten den 19. januar 2007 bl.a. skriver: ”Ekstra Bladets påstande var i alt væsentligt sande …”. 

Et udsagn om, at en person har virket som agent for en fremmed efterretningstjeneste, er efter vores opfattelse som udgangspunkt udtryk for en beskyldning om strafbart forhold efter straf­felovens § 107 eller § 108. Vi finder, at navnlig Bent Jensens indlæg i Jyllands-Posten den 14. og 19. januar 2007 af en almindelig læser måtte forstås i overensstemmelse med dette ud­gangspunkt, idet det – uanset at Bent Jensen i forskellige sammenhænge anvender udtrykket ”indflydelsesagent” og ”på­virkningsagent” i artiklen af 14. januar 2007 – efter en helhedsvur­dering ikke stemmer med en na­turlig læsemåde at forstå Bent Jensens udsagn på den måde, at de er begrænset til at beskrive Jørgen Dragsdahls virksomhed som alene bistand til KGB i form af påvirkning af den offentlige mening i pro-sovjetisk retning.

Vi lægger herved navnlig vægt på, at Bent Jensen i indlægget af 14. januar 2007 som nævnt skriver, at Ekstra Bladet i 1992 hævdede, at Jørgen Dragsdahl havde været KGB-spion og fået penge for sit arbejde, og at det i dag kan dokumenteres, at en stor del af oplysningerne i Eks­tra Bladets artikler var sande. Bent Jensen skriver også i indlægget, at daværende PET-med­arbejder Per Larsen i et avisinterview havde været tæt på at sige, at det skyldtes politiske hen­syn, at der ikke blev rejst straf­fesag mod Jørgen Dragsdahl. Bent Jensen skriver, at det for PET ville være ubehageligt, hvis man endnu engang skulle komme i den situation, at man ønskede en mistænkt indflydelsesagent tiltalt for derpå af politiske årsager at blive underløbet af regeringen. Bent Jensen anfører endvidere i indlægget af 14. januar 2007, at DIIS-redegø­relsens billede af Jørgen Dragsdahls meritter var ”vildledende”, fordi man i redegørelsen nok omtalte, at han havde været i PET’s søgelys, men bl.a. fortav, at PET karakteriserede Jørgen Dragsdahl som agent. I indlægget af 19. januar 2007 skriver Bent Jensen i forlængelse af indlægget af 14. januar 2007, at det var en del af baggrunden for, at han offentliggjorde denne artikel, at Ekstra Bladet i 1992 havde skrevet, at Jørgen Dragsdahl var ”betalt KGB-agent”, og at ”Ekstra Bladet hævdede, at det skyldtes politisk bekvemmelighed (dvs. opportunisme), når den borgerlige regering i sin tid havde forhindret tiltalerejsning med efterføl­gende retssag mod Dragsdahl.” Bent Jen­sen gentager herefter, at de relevante dokumenter i PET’s arkiv har vist, at Ekstra Bladets på­stande i alt væsentligt var sande. Vi lægger endvidere vægt på, at Bent Jensen i anledning af sit indlæg i Jyllands-Posten den 14. januar 2007 til tre journalister fra avisen generelt og uden forbehold udtalte: ”Arkiverne har vist, at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent”.  Det kan ikke føre til et andet resultat med hensyn til bedømmelsen af Bent Jen­sens udsagn som en beskyld­ning om strafbart forhold, at Bent Jensen f.eks. i sit indlæg i Weekendavisen den 9. februar 2007 har anført, at han ikke har beskæftiget sig med eller taget stilling til, om Jørgen Drags­dahl har begået noget strafbart.

Vi finder således efter det anførte, at udsagnene om, at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent, er udtryk for ærekrænkende sigtelser om, at Jørgen Dragsdahl har begået strafbart forhold.

Spørgsmålet er herefter, om fremsættelsen af de ærekrænkende sigtelser om strafbart forhold var berettiget efter straffelovens § 267, jf. § 269, stk. 1, således som disse bestemmelser skal forstås i lyset af artikel 8 og 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Som anført af landsretten må sagen afgøres på grundlag af de oplysninger, der har været gen­stand for bevisførelse under sagen. Der kan således ikke lægges vægt på Bent Jensens forkla­ring om do­kumenter og oplysninger, der ikke er indgået i bevisførelsen.

Efter bevisførelsen finder vi, at der ikke er belæg for beskyldningerne om, at Jørgen Drags­dahl har udøvet strafbar virksomhed som KGB-agent.

For den, der fremsætter ærekrænkende sigtelser som led i en offentlig debat om emner af væ­sentlig samfundsmæssig interesse, kan det efter Menneskerettighedsdomstolens praksis ikke kræves, at den pågældende præsterer fuldt sandhedsbevis for sigtelsen for at kunne være be­skyttet af hensynet til ytringsfriheden. Imidlertid skal den pågældende opfylde den standard, der også gælder for journali­ster, dvs. ”act in good faith and on an accurate factual basis and provide ”reliable and precise” in­formation in accordance with the ethics of journalism” (”due diligence”), jf. præmis 40 og 50 i Menneskerettighedsdomstolens dom af 4. november 2014 i sagen Braun mod Polen.

Vi finder, at Bent Jensens beskyldninger mod Jørgen Dragsdahl om strafbart forhold må anses for at være fremsat som led i en offentlig debat om et emne af væsentlig samfundsmæssig interesse. Vi lægger herved vægt på, at Jørgen Dragsdahl havde været medlem af regeringens Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg, at han havde skrevet debatbøger bl.a. om Den Kolde Krig, at de in­ternationale sikkerheds- og ned­rustningsspørgsmål, han havde beskæftiget sig med som journalist og forfatter, var genstand for en omfattende offentlig debat i samtiden, og at bl.a. Jørgen Dragsdahls virke i den forbin­delse også efterfølgende havde været debat­teret offentligt og herunder omtalt i DIIS-rapporten fra 2005 om Danmark under Den Kolde Krig.

Det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at der i en situation som den forelig­gende skal foretages en afvejning af på den ene side hensynet til Bent Jensens ytringsfrihed efter menneskeret­tighedskonventionens artikel 10 og på den anden side hensynet til beskyttel­sen af Jørgen Drags­dahls omdømme efter konventionens artikel 8. Ved denne afvejning skal der som fastslået i Men­neskerettighedsdomstolens dom af 7. februar 2012 i sagen Springer AG mod Tyskland inddrages følgende kriterier ”(a) contribution to a debate of general inter­est; (b) how well known the person concerned is and what the subject of the publication was; (c) prior conduct of the person concerned; (d) method of obtaining the information and its veracity; (e) content, form and consequences of the publication; and (f) severity of the sanc­tion imposed.”, jf. herved præmis 45 i Menneskerettigheds­domstolens dom af 3. december 2013 i sagen Ungváry og Irodalom Kft. mod Ungarn. Det forhold, at der er spørgsmål om at pålægge Bent Jensen mortifikation, tortgodtgørelse og straf, der kan virke afskrækkende på deltagelse i en samfundsmæssig betydningsfuld debat, medfører, at der i forbin­delse med af­vejningen skal foretages ”the most careful scrutiny”, jf. dommens præmis 48.

Ved den samlede bedømmelse, der herefter skal foretages, taler det som anført af landsretten for at anse Bent Jensens udsagn for berettigede under hensyn til ytringsfriheden, at han har udtalt sig som led i en offentlig debat om emner af væsentlig samfundsmæssig interesse, og at Jørgen Dragsdahl som kendt journalist, der gennem en længere årrække har været en meget aktiv debattør om sikker­hedspolitiske emner under Den Kolde Krig, må tåle at være genstand for kritisk omtale og vurde­ring.

Heroverfor må det efter vores opfattelse tillægges betydning, at Bent Jensen har fremsat be­skyld­ninger mod Jørgen Dragsdahl for strafbart forhold, og at der ikke har været belæg for disse be­skyldninger. Det må lægges til grund, at Bent Jensen var klar over, at PET efter en omfattende efter­forskning mod Jørgen Dragsdahl havde vurderet, at der ikke var grundlag for at indstille til Justits­ministeriet, at der skulle rejses tiltale mod Jørgen Dragsdahl. Af DIIS-redegørelsen fra 2005 frem­går, at Jørgen Dragsdahl i kraft af sine nære kontakter til østblok­kens pressefolk og sin rolle som meningsdanner havde været i PET’s søgelys, og det nye i Bent Jensens indlæg i 2007 var således navnlig beskyldningerne for strafbart forhold. Vi fin­der, at det ved vurderingen af den beskyttelse, der tilkommer Jørgen Dragsdahl efter menne­skerettighedskonventionens artikel 8, må tillægges særlig vægt, at han er blevet beskyldt for strafbart forhold, efter at PET havde besluttet, at der ikke var grundlag for at afgive indstilling om tiltalerejsning. Endvidere havde Bent Jensen fået særlig adgang til PET’s materiale med henblik på generel forskning i Den Kolde Krigs historie, mens Jør­gen Dragsdahl ikke havde denne adgang til PET’s arkiver, og Jørgen Dragsdahl havde således be­grænsede muligheder for at imødegå Bent Jensens beskyldninger. De alvorlige beskyldninger mod Jørgen Drags­dahl må antages at have haft negativ betydning for hans virke som journalist.

Efter en samlet vurdering af de nævnte omstændigheder finder vi, at Bent Jensen ved frem­sættelsen af beskyldningerne mod Jørgen Dragsdahl for strafbar agentvirksomhed har på­dra­get sig strafansvar efter straffelovens § 267, jf. § 269, stk. 1, og at Jørgen Dragsdahl har ret til mortifikation efter straf­felovens § 273 og tortgodtgørelse efter erstat­ningsansvarslovens § 26. Vi finder således, at Bent Jensen ikke har udvist den "due dili­gence", som efter Menneskeret­tighedsdomstolens praksis kræ­ves for at beskytte Bent Jensens ytringer efter menneskerettig­hedskonventionens artikel 10 ved af­vejningen over for hensynet til beskyttelsen af Jørgen Dragsdahls omdømme efter konventionens artikel 8.

Udsagn om, at PET anså Jørgen Dragsdahl for at være KGB-agent

I udsagn 7, 8, 12 og 25 har Bent Jensen anført, at PET anså Jørgen Dragsdahl for at være KGB-agent.

Det fremgår af PET’s materiale vedrørende efterforskningen mod Jørgen Dragsdahl i årene 1983-1985, at der var medarbejdere i PET, som i efterforskningsforløbet fandt, at Jørgen Dragsdahl havde udført agentvirksomhed for KGB. Jørgen Dragsdahl er endvidere benævnt som agent eller påvirk­ningsagent i rapporter sendt til Udenrigsministeriet, Forsvarets Efter­retningstjeneste og Regeringens Sikkerhedsudvalg, herunder til brug for afgørelser om udvis­ning af ambassadefunktionærer ved den sovjetiske ambassade. Efterforskningen af Jørgen Dragsdahl endte imidlertid som nævnt med, at der efter PET’s opfattelse ikke var grundlag for at indstille til Justitsministeriet, at der skulle rejses til­tale mod ham, og vi finder derfor, at det var misvisende at give udtryk for, at PET anså Jørgen Dragsdahl for at være KGB-agent uden samtidig tydeligt at angive PET’s endelige opfattelse af til­talespørgsmålet.

Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, der er anført ovenfor vedrørende udsag­nene om, at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent, stemmer vi for at tage Jørgen Dragsdahls på­stand om straf, mortifikation og tortgodtgørelse til følge med hensyn til udsagn 7, 8, 12 og 25.

Udsagn om, at Jørgen Dragsdahl har deltaget i konspirative møder med KGB-officerer mv.

I udsagn 5, 6, 9, 11, 21 og 23 har Bent Jensen beskyldt Jørgen Dragsdahl for at have deltaget i kon­spirative møder med KGB-officerer mv.

Vi tiltræder landsrettens bedømmelse, hvorefter der er tale om ærekrænkende sigtelser, men at ud­sagnene har tilstrækkelig dækning i PET-dokumenterne. Vi tiltræder derfor, at Bent Jensen er fri­fundet vedrørende disse udsagn.

Udsagn om desinformation

Vi tiltræder af de grunde, landsretten har anført, at Bent Jensens udsagn 15, 16, 27, 30 og 31 inde­holder ærekrænkende sigtelser.

Vi finder, at de pågældende udsagn, der findes i artiklerne af 26. januar 2007 og 3. maj 2008, i sammenhæng med artiklernes øvrige indhold af en almindelig læser må opfattes som udsagn om, at Jørgen Dragsdahl i avisartikler bevidst havde misinformeret læserne.

Ved bedømmelsen af, om betingelserne for straffrihed er opfyldt, må der lægges vægt på, at de fem udsagn retter sig kritisk mod Jørgen Dragsdahls bidrag til en offentlig debat om emner af væsentlig samfundsmæssig interesse. Ud fra hensynet til ytringsfriheden gælder der vide rammer for sådanne udsagn, og vi tiltræder landsrettens bedømmelse, hvorefter Bent Jensens kritik ikke var uden faktu­elt grundlag. 

På denne baggrund og i øvrigt af de grunde, landsretten har anført, tiltræder vi, at Bent Jensen er frifundet for Jørgen Dragsdahls påstande vedrørende disse udsagn.

Konklusion

Efter det anførte stemmer vi for at tage Jørgen Dragsdahls påstand om mortifikation til følge for så vidt angår udsagn 1, 3, 7, 8, 10, 12 og 25 og for at fastsætte den tortgodtgørelse, der tilkommer Jør­gen Dragsdahl, til 100.000 kr. med procesrente fra den 6. februar 2007.

Vi stemmer endvidere for at tage Jørgen Dragsdahls påstand om straf til følge, således at Bent Jen­sen for udsagn 3, 7, 8, 10, 12 og 25 straffes med 10 dagbøder á 1.000 kr. Forvandlings­straffen er fængsel i 10 dage.

Vi stemmer endelig for at stadfæste landsrettens dom for så vidt angår udsagn 5, 6, 9, 11, 15, 16, 21, 23, 27, 30 og 31.

Dommerne Poul Dahl Jensen og Hanne Schmidt udtaler:

Det centrale spørgsmål i sagen er, om Bent Jensen har pådraget sig strafansvar efter straffe­lovens § 267 om ærekrænkelser ved i avisartikler i 2007 at have skrevet, at Jørgen Dragsdahl ifølge PET var agent for KGB.

Vi er enige i, at udsagn med dette indhold er egnet til at nedsætte Jørgen Dragsdahl i medbor­geres agtelse, og at udsagnene derfor udgør en ærefornærmende sigtelse i § 267’s forstand.

Det afgørende for spørgsmålet om strafansvar er herefter, om forholdet er omfattet af § 269, stk. 1, således som denne bestemmelse må forstås i lyset af Den Europæiske Menneskerettig­hedskon­ven­ti­ons artikel 8 og 10.

De aktiviteter, som Bent Jensen omtaler i den første artikel fra 14. januar 2007, angår Jør­gen Drags­dahls samarbejde med KGB med hensyn til at udøve påvirkning på det politiske om­råde. Det er bl.a. anført, at ”Gordijevskij har sagt, at Dragsdahl blev anvendt til ”aktive foran­staltninger” dvs. påvirkning af den offentlige mening”, og udtrykket ”indfly­delsesagent” og ”påvirkningsagent” er anvendt fem steder i artiklen som betegnelse for denne form for bistand til KGB. I hvert fald de to af stederne er udtrykket anvendt specifikt i forbindelse med Jørgen Dragsdahls virksomhed. Det drejer sig om sætningerne: ”For PET ville det være ubehageligt, hvis man endnu engang skulle komme i den si­tuation, at man ønskede en mistænkt indflydel­sesagent tiltalt for derpå af politiske årsager at blive underløbet af regeringen”, og ”PET ve­jede svaret på en guldvægt: Umiddelbart kunne det se ud til, at KGB mente, at det var lykke­des at få Dragsdahl til at samarbejde som på­virk­ningsagent”. Udtrykket ”agent” andre steder i artiklen må derfor i sammenhængen mest na­turligt forstås på samme måde. Denne forståelse bestyrkes af Bent Jensens efterfølgende artikler. I artiklen af 7. februar 2007 har Bent Jensen således bl.a. anført følgende: ”Jeg citerer oven i købet en jurist og ekspert i strafferet, som har argumenteret for, at det ikke er strafbart at være indfly­delses- eller påvirkningsagent… Ifølge juristen er det kun strafbart, hvis man videregiver fortrolige oplysninger om danske forhold til en fremmed magts repræsentanter, …”. Tilsvarende har Bent Jensen i artiklen af 9. februar 2007 anført bl.a.: ”Faktisk citerer jeg en jurist, der mener, at Drags­dahls handlinger var legi­time, og at straffeloven slet ikke var relevant for indflydelsesagenters virk­somhed.”

På den baggrund finder vi, at udtrykket ”agent” i sammenhængen må forstås som et udsagn om, at Jørgen Dragsdahl ifølge PET var en indflydelsesagent, der hemmeligt ydede KGB bi­stand med at udbrede Sovjetunionens synspunkter i Danmark.  

Ole Stig Andersen, der var chef for PET frem til no­vember 1984, har for Højesteret forklaret, at det var PET’s offi­cielle opfat­telse, at Jørgen Dragsdahl var påvirkningsagent, og at denne vurdering bl.a. støttedes på, at Jør­gen Drags­dahls artikler svarede i linjen til sovjetisk uden­rigspolitik, at Gor­dijevskij havde betegnet Jørgen Dragsdahl som agent, og at der var konsta­teret konspirative mø­der mellem Jørgen Drags­dahl og KGB. Det var således ikke kun menige medarbejdere i PET, der anså Jørgen Dragsdahl for at være påvirkningsagent for KGB. Det var i en periode også opfattelsen hos PET’s ledelse, og denne opfattelse byggede i det væ­sentlige på de samme faktuelle oplysnin­ger om Jørgen Dragsdahl, som fremgik af de PET-dokumenter, der lå til grund for Bent Jensens artikler, herunder om Jørgen Dragsdahls konspi­rative møder med KGB-officerer i Wien og i for­skellige danske provinsbyer. 

Med disse bemærkninger og af de grunde, som landsretten i øvrigt har anført, tiltræder vi lands­ret­tens bedømmelse, hvorefter Bent Jensen ikke har pådraget sig straf­ansvar efter straf­felovens § 267 ved at have fremsat udsagn om, at Jørgen Dragsdahl ifølge PET var agent for KGB.

Vi stemmer derfor for at stadfæste landsrettens frifindelse af Bent Jensen for så vidt angår udsagn 1, 3, 7, 8, 10, 12 og 25.

Herefter – og idet vi ligesom flertallet kan tiltræde landsrettens frifindelse for så vidt angår de øv­rige 11 ud­sagn – stemmer vi for i det hele at stadfæste landsrettens dom om frifindelse af Bent Jen­sen.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Sagsomkostninger

Begge parter har opnået fri proces for Højesteret. Det er oplyst, at Jørgen Dragsdahl har en rets­hjælpsforsikring, som under visse betingelser dækker omkostningerne ved en sag som den forelig­gende, dog med et maksimum på 200.000 kr. og med en selvrisiko på 10 %. Det er oplyst, at Bent Jensens sagsomkostninger ikke dækkes af en retshjælpsforsikring. Ingen af parterne havde fri pro­ces for byret eller landsret.

Efter sagens udfald og omfang finder Højesteret, at Bent Jensen i sagsomkostninger for byret og landsret til Jørgen Dragsdahl skal betale i alt 502.700 kr. Heraf udgør 500.000 kr. delvis dækning af udgifter til advokatbistand, og 2.700 kr. udgift til retsafgift for byretten, beregnet af det vundne be­løb.

Da begge parter har fri proces for Højesteret, og under hensyn til at Bent Jensen ikke har rets­hjælpsdækning, finder Højesteret, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Høje­steret til den anden part eller til statskassen.

 

Thi kendes for ret:


Bent Jensen skal anerkende, at følgende udsagn er fremsat med urette og kendes ubeføjede:

Udsagn 1: ””Arkiverne har vist, at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent,” siger Bent Jensen, som be­skriver resultaterne af sine arkivstudier i en artikel i denne avis.”

Udsagn 3: ”Dragsdahl har senere pralet af, at han fik tilkendt et ”efter danske forhold pænt beløb og en total tilbagekaldelse af alle beskyldninger fra Ekstra Bladet.” Han fik 125.000 kr. I dag kan det dokumenteres, at en stor del af oplysningerne i Ekstra Bladets artikler var sande.”

Udsagn 7: ”PETs fortrolige konklusion til eget brug lød således: ”Set med KGB-briller har D[ragsdahl]s position […] været ualmindelig nyttig. Det er ikke uden grund, at han på et tids­punkt i Centret blev benævnt som ”nr. 1” i Danmark, men hvor meget man reelt har fået ud af denne agent, kan der kun gisnes om.” Dragsdahl var altså ifølge både KGB og PET KGB-agent.”

Udsagn 8: ”DIIS-udredningens billede af Dragsdahls meriter er så tilslørende, at det må be­tegnes som vildledende. Det hedder blot, at han var ”i PETs søgelys i kraft af sine nære kon­takter til øst­blokkens pressefolk, såvel i Danmark som i Sovjetunionen.” […] Men der er intet om hans konspi­rative omgang med KGB-føringsofficerer i Danmark og i udlandet. Og det forties, at PET karakteri­serede Dragsdahl som agent. Selv om de danske efterretningstjenester via Gordijevskij fik ”en ene­stående indsigt” i Sovjetunionens operationer i Danmark, er hans oplysninger ikke anvendt, og han er heller ikke som Dragsdahl blevet interviewet i forbin­delse med udredningen. DIIS-udrederne har set det samme materiale i PETs arkiv, som denne artikel bygger på, og må derfor vide, at PET anså Jørgen Dragsdahl for at være KGB-agent. Alligevel har man valgt at fortie dette forhold.”

Udsagn 10: ”Da jeg første gang for omkring to år siden læste de relevante dokumenter i PETs arkiv, blev jeg målløs. Ekstra Bladets påstande var i alt væsentligt sande, og Dragsdahl havde altså på falsk grundlag fået lukket munden på bladet og endda uretmæssigt fået en stor sum penge presset ud af avisen!

Udsagn 12: ”Dragsdahl er ganske vist nævnt flere gange i udredningen, men læseren bliver holdt i uvidenhed om arten af hans forhold til KGB, og det forties ganske, at både KGB og PET betegnede ham som agent.”

Udsagn 25: ”Og min kritik af DIIS-udredningen går på, at den fortier, at PET karakteriserede Dragsdahl som ”agent”, selv om DIIS-udrederne havde kendskab til PETs vurdering. Jeg me­ner naturligvis heller ikke, at en PET-medarbejders vurdering er det endelige bevis for noget som helst. Men PETs opfattelse kom jo ikke ud af den blå luft – det var en konklusion, der blev nået, efter at Dragsdahl skridt for skridt blev nødt til at vedgå en række konspiratoriske møder (som han først havde forsøgt at lyve sig fra), fordi PET var i stand til at dokumentere disse ting. Og en hovedkilde til PETs viden var, som alle ved, dobbeltagenten Oleg Gordi­jevskij.”

Landsrettens dom stadfæstes for så vidt angår udsagn 5, 6, 9, 11, 15, 16, 21, 23, 27, 30 og 31. 

I godtgørelse for tort skal Bent Jensen til Jørgen Dragsdahl betale 100.000 kr. med proces­rente fra den 6. februar 2007. 

Bent Jensen straffes med 10 dagbøder á 1.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 10 dage.

I sagsomkostninger for byret og landsret skal Bent Jensen betale i alt 502.700 kr. til Jørgen Drags­dahl.  

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part.

De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.

Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. 

 

 

 

 

Til top Sidst opdateret: 03-06-2015 
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk