Hop til indhold
Højesteret

Dom afsagt i sag mod Se & Hør 
10-06-2010 

 
 

 

P R E S S E M E D D E L E L S E

 

Højesteret har i dag afsagt dom i en sag mod Se & Hør. Højesteret fastslog, at Se & Hør har handlet retsstridigt ved at offentliggøre billeder af en studievært, der bader på en offentlig, men næsten mennesketom strand topløs og i gravid tilstand. Se & Hør skal som følge heraf betale en godtgørelse på 75.000 kr.     

Sagen angik to tilfælde, hvor Se & Hør havde bragt billeder uden A’s samtykke. Det første til­fælde drejede sig om et nummer af Se & Hør udgivet i 2006, hvor der på bladets forside og inde i bladet vises billeder af A, der bader på en offentlig, men næsten mennesketom strand topløs og i gravid tilstand. Det andet tilfælde drejede sig om et nummer af Se & Hør udgivet i 2007, hvor der på forsiden af bladet er et tidligere offentliggjort foto af A og et billede af sengen i hendes sovevæ­relse med bl.a. teksten ”I seng med A”. I en artikel inde i bladet er der en række billeder af de for­skellige værelser i A’s og hendes tidligere kærestes tidligere fælleslejlighed. Billederne af lejlig­heden var allerede forud for videregivelsen i Se & Hør offentliggjort på internettet af den ejen­domsmælger, der havde fået til opgave at sælge lejligheden.  

 

A påstod på baggrund heraf, at den tidligere chefredaktør for Se & Hør skulle betale en godtgørelse for både det første og det andet tilfælde samt idømmes straf efter straffelovens § 264 d for det første tilfælde.

Landsretten havde tilkendt A en godtgørelse på 50.000 kr. for offentliggørelsen af billederne taget af A på stranden og frifundet den tidligere chefredaktør for Se & Hør for påstanden om straf samt godtgørelse for viderebringelsen af billederne fra A’s tidligere lejlighed.

Højesteret behandlede både spørgsmålet om godtgørelse og straf og forhøjede godtgørelsen til 75.000 kr. for offentliggørelsen af billederne taget af A på stranden og stadfæstede landsrettens fri­findelse for straf og spørgsmålet om godtgørelse for viderebringelse af billederne fra A’s tidligere lejlighed.

Ved Højesterets behandling deltog 5 dommere. Dommen er enstemmig.   

Højesterets afgørelse er begrundet således:

Sagen angår privatlivets fred og retten til eget billede. Privatliv omfatter ikke kun, hvad der foregår i den egentlige privatsfære fri for offentlig iagttagelse, men i et vist omfang også, hvad en person foretager sig uden for sit hjem i ordinære hverdagssituationer. Beskyttelsen af privatlivets fred og retten til eget billede er i dansk ret baseret på almindelige retsgrundsætninger og enkelte lovregler. Der kan således efter almindelige retsgrundsætninger nedlægges forbud mod retsstridige krænkelser af privatlivets fred og retten til eget billede, der kan kræves godtgørelse for tort efter reglerne i er­statningsansvarslovens § 26 om retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person, og der er for de groveste krænkelser et strafferetligt værn i bl.a. straffelovens § 264 a og § 264 d. Har krænkelsen tillige medført et økonomisk tab, f.eks. ved tilegnelse af et billedes markedsførings­mæssige værdi, kan dette forlanges erstattet efter de almindelige erstatningsretlige regler.

Sagen angår samtidig pressens ytringsfrihed og offentlighedens interesse i at blive informeret. Om pressen kan gengive et billede af en person eller oplysninger om dennes privatliv uden samtykke, beror på en afvejning af hensynet til den enkelte over for hensynet til den samfundsmæssige inte­resse i offentliggørelse. Ved afgørelsen af, hvilken vægt der skal tillægges hensynet til ytrings- og pressefrihed, spiller det en rolle, om offentliggørelse sker som led i en behandling af samfundsmæs­sigt relevante spørgsmål. Særligt om personer, der er kendte i offentligheden, spiller det en rolle, om offentliggørelsen angår forhold, der er relevante i forhold til det, som vedkommende er kendt for.

Hovedspørgsmålet under sagen er, om Se og Hør i forhold 1 og det efterfølgende forhold 2 har handlet lovligt eller retsstridigt med heraf følgende krav på godtgørelse for tort efter erstatningsan­svarslovens § 26. For så vidt angår forhold 1 er der endvidere spørgsmål om, hvorvidt der foreligger en overtrædelse af straffelovens § 264 d, hvorefter den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold (1. led) eller i øvrigt uberettiget videregiver billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden (2. led), straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Forhold 1

Straf

A har nedlagt påstand om, at B skal straffes for overtrædelse af straffelovens § 264 d i anledning af de billeder af hende og den ledsagende tekst, der blev bragt i Se og Hør nr. 27/2006.

I det pågældende nummer af bladet vises på forsiden og på siderne 8-11 billeder af A, der bader på stranden topløs og i højgravid tilstand. På billederne side 8-11 ses hun sammen med sin kæreste. Der er tale om en offentlig, men næsten mennesketom strand, og billederne blev taget med teleob­jektiv uden hendes vidende og samtykke. Billederne er ledsaget af en tekst, der beskriver, hvad der ses på billederne.

Det er en betingelse for strafansvar efter § 264 d, 1. led, at der foreligger meddelelser eller billeder vedrørende den pågældendes "private forhold", f.eks. kæresteforhold, som den pågældende ikke har gjort offentligheden bekendt med. Omtale med billedillustration af As kæresteforhold og gravidi­tetstilstand er derfor ikke i sig selv strafbar efter dette led.

Billederne angår en ordinær, dagligdags situation ved stranden om sommeren, og de er ikke optaget og bragt som led i en mere systematisk overvågning af As privatliv. Højesteret finder, at der – uan­set at situationen for så vidt må anses for at henhøre under hendes privatliv – ved offentliggørelsen af billederne og den ledsagende tekst ikke afsløres noget om hendes private forhold i § 264 d’s for­stand. Højesteret tiltræder derfor, at offentliggørelsen ikke er strafbar efter § 264 d, 1. led.

Det er en betingelse for strafansvar efter § 264 d, 2. led, at der er tale om billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Det fremgår af forar­bejderne til bestemmelsen (Straffelovrådets betænkning nr. 601/1971 om privatlivets fred, side 53), at den bygger på det hovedsynspunkt, at en person, der befinder sig uden for det hjemlige område, må være forberedt på at kunne blive fotograferet, og at optagelsen kan blive brugt af pressen, uden at der bør være plads for nogen diskussion af, hvorvidt offentligheden havde nogen berettiget inte­resse i at se optagelsen. Kun i særlige tilfælde er der givet et strafferetligt værn. Dette gælder i til­fælde, hvor den private, uden selv at have haft nogen direkte indflydelse på det, er bragt i en ekstra­ordinær situation – således som det f. eks. vil være tilfældet med et offer for en trafikulykke. Har den pågældende derimod selv bragt sig i den ekstraordinære situation, bør der, selv om vedkom­mende ikke har tænkt på muligheden af fotografering, i almindelighed ikke blive tale om straf efter § 264 d, 2. led. Som et eksempel herpå nævnes i betænkningen et tilfælde, hvor en person, der dyr­kede nøgenbadning på en øde strand, uden at vide det var blevet fotograferet med teleobjektiv, og billedet derefter er offentliggjort på en sådan måde, at identiteten fremgik.

På den baggrund tiltræder Højesteret, at offentliggørelsen af billederne med A topløs på stranden heller ikke er strafbar efter § 264 d, 2. led.

Som følge af det anførte tiltræder Højesteret, at B er blevet frifundet for overtrædelse af straffelo­vens § 264 d. Kravene til beskyttelse af privatlivet efter Den Europæiske Menneskerettighedskon­ventions artikel 8 kan ikke føre til et andet resultat. Det bemærkes i øvrigt, at beskyttelsen af pri­vatlivet på dette område her i landet, når bortses fra de groveste tilfælde, hviler på de civilretlige regler, jf. betænkningen om privatlivets fred side 53 og 64 ff.  

Godtgørelse

Billederne af den højgravide A, der badede topløs på en næsten mennesketom strand, er som nævnt optaget uden hendes vidende og samtykke. Billederne har ingen sammenhæng med hendes virke som radio- og TV-vært, og de indgår ikke som led i en omtale af samfundsmæssigt relevante for­hold.

Under de nævnte omstændigheder finder Højesteret, at en offentliggørelse af et billede af den om­handlede karakter udgør en retsstridig krænkelse af A, der berettiger hende til en godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26.

Ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse må der lægges vægt på, at Se og Hør bragte et af bille­derne på forsiden som bladets tophistorie, samt på, at der blev bragt ikke bare ét billede, men en hel serie af billeder. Der må endvidere i overensstemmelse med bemærkningerne i betænkningen om privatlivets fred side 73 som en skærpende omstændighed tages hensyn til, at krænkelsen er sket for vindings skyld samt til den økonomiske interesse, som Se og Hør må antages at have haft i den rets­stridige offentliggørelse. Der er på denne baggrund ikke grundlag for at fastsætte en godtgørelse på mindre end det påståede beløb på 75.000 kr. 

Forhold 2 – godtgørelse

Forhold 2 angår et nummer af Se og Hør, hvor der på forsiden er et tidligere offentliggjort foto af A med teksterne "Hjemme hos den fraskilte tv-babe" og "Viser det hele frem" samt et billede af sen­gen i hendes soveværelse med teksten "I seng med Andrea". I en artikel inde i bladet på side 4-5 er der tidligere offentliggjorte fotografier af hende alene og sammen med sin tidligere kæreste samt en række billeder af de forskellige værelser i deres tidligere fælleslejlighed. Det fremgår af artiklen, at A – efter det i offentligheden kendte brud med kæresten – i forbindelse med salg af lejligheden har valgt at lægge billeder af denne ud på internettet, og forsideteksterne "Hjemme hos ..." og "Viser det hele frem" må ses som angivelser herom.

Billederne af lejligheden var allerede forud for viderebringelsen i Se og Hør offentliggjort på inter­nettet af den ejendomsmægler, der havde fået til opgave at sælge lejligheden. Under hensyn hertil samt efter en samlet vurdering af karakteren af billederne, tekstomtalen, overskrifterne samt As op­træden i offentligheden, herunder hendes deltagelse i markedsføringen af Radio 100 FM og konkur­rencen ”I seng med Robbie Williams”, tiltræder Højesteret, at der ikke i dette forhold er sket en retsstridig krænkelse, der berettiger hende til godtgørelse for tort.

Sagsomkostninger

Sagsomkostningerne er fastsat til dækning af advokatudgift for byret, landsret og Højesteret med 150.000 kr. og af retsafgift for byret og Højesteret med 5.260 kr., i alt 155.260 kr.

 

                  Thi kendes for ret:

 

B frifindes for straf.

B skal til A betale 75.000 kr. med procesrente fra den 19. juli 2006.

I sagsomkostninger for byret, landsret og Højesteret skal B betale 155.260 kr. til A.

De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkost­ningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Til top Sidst opdateret: 10-06-2010 
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk