Hop til indhold
Højesteret

Tjenestemandslovens §§ 12 og 32 
23-11-2010 

Sag 346/2008

Dom afsagt den 23. november 2010.

CO 10, Centralorganisationen af 2010
for Dansk Told & Skatteforbund som mandatar for A, B, C og D
mod
SKAT, Hovedcentret

Tjenestemænd fik ikke medhold i, at deres stillinger var nedlagt i forbindelse med omlægningen af den danske skatteforvaltning, eller at ændringer i stillingsindholdet gik videre, end de skulle tåle.

Ved reform af den danske skatteforvaltning blev kommunale tjenestemænd overført til ansættelse i staten, og myndighederne på området blev omorganiseret, herunder ved oprettelse af kundekontaktcentre placeret i bl.a. Hjørring og Ribe og et betalingscenter i Ringkøbing. Da ikke alle stillinger i centrene kunne besættes ved frivillige aftaler, blev en række medarbejdere i marts 2006 udpeget til uansøgt forflyttelse.

A, B og C, der forud for reformen havde været ansat som kommunale tjenestemænd i jyske kommuner, blev udpeget til at arbejde ved kundecentrene i Hjørring og Ribe, mens D, der var ansat som statslig tjenestemand med ansættelsesområde i Skatteministeriet og tilhørende institutioner, og som arbejdede i Skattecenter København, blev udpeget til at arbejde ved Betalingscentret i Ringkøbing. A anførte, at han ikke var forpligtet til at flytte til det nye arbejdssted, men SKAT fastholdt forflyttelsen. For så vidt angår B og C fandt SKAT på baggrund af den geografiske afstand til det nye tjenestested, at forflyttelsen gik ud over, hvad de skulle tåle.  Da B og C ikke ønskede at arbejde på de nye tjenestesteder, kunne de derfor kræve sig afskediget med aktuel/opsat pension. SKAT fastholdt forflyttelsen for D, selv om hun ikke ønskede at flytte fra København til Ringkøbing, hvorefter hun tog orlov og senere blev afskediget.

For Højesteret gjorde A, B, C og D gældende, at deres stillinger reelt var blevet nedlagt, og at de derfor var berettiget til rådighedsløn i 3 år, jf. tjenestemandslovens § 32. A og D gjorde endvidere gældende, at de stillinger, som de var blevet forflyttet til, ikke var passende, jf. tjenestemandslovens § 12, hvorfor de var berettiget til afsked med aktuel egenpension.

Højesteret udtalte, at det må bero på en konkret bedømmelse, hvorvidt der for den enkeltes vedkommende er tale om en sådan forandring af stillingsindholdet, at den må sidestilles med en nedlæggelse af stillingen. Det må herved vurderes, om stillingen – i lyset af reformens baggrund og omfang – er så afgørende forandret, at der reelt er tale om en helt anden stilling. For medarbejdere i de stillinger (assistent, overassistent, konsulent og fuldmægtig), som A, B, C og D var placeret i, skal der foreligge ganske særlige forhold for, at en stilling på denne måde kan anses for nedlagt. Ved omplace­ring skal der således være tale om en sådan opgaveændring, at stillingen falder uden for stil­lingskategorien.

A, B, C og D’s tidligere stillinger fandtes ikke at være nedlagt. For A og D fandtes ændringerne i forbindelse med de nye stillinger endvidere ikke at være af en sådan karakter, at stillingerne ikke længere kunne anses for passende, idet A og D bevarede deres stillingsbetegnelse og løn, og idet heller ikke andre konkrete forhold førte til, at stillingerne ikke var passende.      

Højesteret stadfæstede dermed landsrettens dom, idet omfang den var anket.

Læs hele dommen.  

 

Til top Sidst opdateret: 23-11-2010 
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk