Hop til indhold
Højesteret

Vederlag til to investeringsbanker var fradragsberettiget 
19-10-2015 

Sag 163/2014


Dom afsagt den 19. oktober 2015


Takeda A/S
mod
Skatteministeriet
 

Et selskab havde efter kursgevinstloven fradragsret for vederlaget til to investeringsbanker for disses medvirken ved en obligationsudstedelse

Takeda A/S, som i dag indgår i den globale medicinalvirksomhed med samme navn, var i de indkomstår, som denne sag vedrører, moderselskab i Nycomed-koncernen. I begyndelsen af 2005 blev det i Nycomed-koncernen besluttet at optage ny ekstern finansiering med henblik på indfrielse af eksisterende gæld og udlodning af udbytte i forbindelse med visse aktionærers udtræden. Til dette formål tog selskabet kontakt til to investeringsbanker, som indvilligede i at medvirke ved selskabets udstedelse af virksomhedsobligationer.

Sagen angik for Højesteret, om Takeda A/S efter den dagældende bestemmelse i kursgevinstlovens 26, stk. 4 (nu stk. 3), havde ret til fradrag for det vederlag, som selskabet havde betalt til de to investeringsbanker for at gennemføre og garantere for salget af virksomhedsobligationerne, herunder at udarbejde et prospekt til potentielle købere af obligationerne.

Højesteret udtalte, at det ikke er afgørende for fradragsretten efter kursgevinstlovens dagældende § 26, stk. 4, om en finansiel virksomhed har virket som långiver eller som formidler af lån. Det afgørende er, om de ydelser, som omkostningerne vedrører, kan henføres til selve gældens etablering eller indfrielse.

Højesteret fastslog, at vederlaget til investeringsbankerne måtte anses for eller kunne sidestilles med et gebyr, en kurtage eller en stiftelsesprovision som anført i forarbejderne til kursgevinstlovens dagældende § 26, stk. 4.

Der var ikke grundlag for at fastslå, at der i vederlaget indgik vederlag for den form for rådgivning, som ikke er fradragsberettiget efter kursgevinstlovens dagældende § 26, stk. 4.

Vederlaget til investeringsbankerne kunne herefter henføres til selve gældens etablering, og Takeda A/S fik derfor medhold i, at omkostningerne var fradragsberettigede efter kursgevinstlovens dagældende § 26, stk. 4.

Landsretten var nået til et andet resultat.


 Læs hele dommen


 Læs landsrettens dom 

Til top Sidst opdateret: 19-10-2015 
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk