Hop til indhold
Højesteret

Vederlag til kurator i en konkurskarantænesag kunne kæres uden Procesbevillingsnævnets tilladelse 
02-05-2016 

Sag 152/2015
 

Vederlag til kurator i en konkurskarantænesag kunne kæres uden Procesbevillingsnævnets til­ladelse

 

Kendelse afsagt den 28. april 2016  

 

Kurator, advokat Michael Serrings kære af Østre Landsrets afgørelse om vederlag i sagen:

SD-SYD ApS under konkurs
mod
A

Skifterettens afgørelse om vederlag til kurator i en konkurskarantænesag kunne kæres uden Procesbevillingsnævnets tilladelse

Sø- og Handelsrettens skifteret pålagde ved en kendelse A konkurska­rantæne og betaling af sagens omkost­ninger med 10.000 kr. Ved en særskilt beslut­ning i forlængelse heraf til­kendte skif­te­ret­ten ku­rator, advokat Michael Serring et vederlag på 8.000 kr. med tillæg af moms og bestemte, at beløbet skulle ud­redes for­lods af statskassen og endeligt af A.

Advokat Michael Serring kærede skifterettens afgørelse til landsretten, som imidlertid afviste kære­målet med hen­vis­ning til, at der ikke forelå tilladelse fra Procesbevil­lings­nævnet, jf. konkurslovens § 248, stk. 2, 2. pkt.

Højesteret fandt, at en afgørelse efter konkurslovens § 166 om, hvilket veder­lag kurator skal have for førelsen af en sag om konkurska­ran­tæne, ikke er en ”beslutning om sagsomkostninger”, jf. retsplejelo­vens § 389, stk. 2. Det fremgår ikke af ordlyden i kon­kurslovens § 248, stk. 2, 2. pkt., at en ve­der­­lags­afgørelse efter § 166 skal an­ses for en omkost­nings­af­gørelse om­fat­tet af kærebegræns­nings­­reglen i retsplejelo­vens § 389, stk. 2, og dette fremgår heller ikke af forarbej­derne til bestemmel­sen­ (L 178, Fol­ke­tinget 2013-2014). 

Højesteret fandt herefter, at en afgørel­se om ve­derlag til ku­rator i en konkurskarantænesag ikke er om­fattet af kære­begrænsningsreglen i kon­kurs­lo­vens § 248, stk. 2, 2. pkt., jf. retsple­jelovens § 389, stk. 2.

Det kunne i sagen ikke føre til en anden vur­dering, at skif­­teret­ten i forbindelse med afgørelsen om ve­der­lag til kurator havde be­stemt, at vederlaget skulle betales foreløbigt af statskassen og endeligt af A, jf. konkurslo­vens § 165.

Skifterettens afgørelse om vederlaget til kurator kunne heller ikke anses for omfattet af retsplejelovens § 389, stk. 3, hvor­efter beslutning efter § 334, stk. 4, om salær, der er fastsat til højst 20.000 kr., ikke kan kæres uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. 

Højesteret ophævede herefter landsrettens kendelse om af­vis­ning af kæremålet og hjemviste sagen til fornyet ­be­hand­ling i landsretten.

 Læs hele kendelsen

 

Til top Sidst opdateret:  
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk