Kendelse afsagt den 27. marts 2014
Anklagemyndigheden
mod
T
En reststraf kunne ikke indgå ved vurderingen af, om den forventede straf kunne begrunde varetægtsfængsling af hensyn til retshåndhævelsen
T var i byretten idømt fængsel i 3 år og 6 måneder for bl.a. grov vold i gentagelsestilfælde. Den fastsatte straf omfattede – ud over det konkrete voldsforhold – en reststraf på 1004 dage, som var tilbage efter T’s prøveløsladelse fra afsoning af straf for lignende kriminalitet.
Spørgsmålet i sagen var, om der efter byrettens dom var grundlag for at varetægtsfængsle T af hensyn til retshåndhævelsen.
Højesteret fastslog, at det i forbindelse med varetægtsfængsling af hensyn til retshåndhævelsen er det eller de strafbare forhold, som den aktuelle sag angår, der skal indgå i vurderingen af, om forholdets grovhed indebærer, at der må forventes en straf på mindst et års fængsel. I den forbindelse kan det indgå, om sigtede tidligere er dømt for tilsvarende kriminalitet, og om der foreligger hurtigt tilbagefald til ny kriminalitet. Derimod kan det ikke indgå i vurderingen, hvad den samlede straf vil blive udmålt til som følge af, at en reststraf udløses.
I den konkrete sag vurderede Højesteret, at det aktuelle forhold, som T var dømt for ved byretten, efter de foreliggende oplysninger ville udløse en straf på mindst et års ubetinget fængsel, hvis der sås bort fra reststraffen. Højesteret vurderede også, at det konkrete forhold, som T var dømt for, var af en sådan grovhed, at hensynet til retshåndhævelsen krævede, at han efter byrettens dom fortsat skulle være varetægtsfængslet.
Landsretten var nået til samme resultat.
Læs hele kendelsen