Hop til indhold
Højesteret

Udvisning med indrejseforbud i 6 år 
07-04-2011 

Sag 364/2010

 

Dom afsagt den 7. april 2011.


Rigsadvokaten
mod
T


En udvisning med indrejseforbud i 6 år af T for ulovligt ophold, ulovligt arbejde samt anvendelse af anden persons identitet, var ikke i strid med udlændingelovens § 26, stk. 1, Den Eu­ropæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8 eller opholdsdirektivet (direktiv 2004/38/EF), uanset om det ægteskab, som T i Ghana havde indgået med en herboende polsk kvinde uden T’s tilstedeværelse, var gyldigt.

T, der var ghanesisk statsborger og havde indgået ægteskab med en herboende polsk kvinde under en vielse i Ghana uden T’s tilstedeværelse, var ved byret og landsret fundet skyldig i ulovligt ophold, ulovligt arbejde samt anvendelse af en anden persons identitet. Landsretten havde nedsat den ved byretten idømte straf på 60 dages ubetinget fængsel til 40 dages ubetinget fængsel, og i begge instanser var T blevet udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år.

For Højesteret nedlagde T påstand om frifindelse for udvisning og i øvrigt stadfæstelse, me­dens anklagemyndigheden påstod skærpelse af straffen og i øvrigt stadfæstelse.

Højesteret fandt, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at skærpe den af landsretten fast­satte straf. Endvidere tiltrådte Højesteret, at der var hjemmel til at udvise T i udlændingelo­vens § 24, nr. 2. Højesteret udtalte, at hverken udlændingelovens § 26, stk. 1, Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 eller reglerne i direktiv 2004/38EF af 29. april 2004 (opholdsdirektivet) var til hinder for, at T blev udvist med indrejseforbud i 6 år, uanset om ægteskabet mellem T og den polske kvinde anerkendtes gyldigt. Højesteret lagde herved vægt på, at T’s kriminalitet var af en art, som talte for, at han skulle udvises, og at den adfærd, der var kommet til udtryk gennem hans kriminalitet, udgjorde en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berørte en grundlæggende samfundsinteresse, jf. opholdsdirektivets arti­kel 27, stk. 2, 2. led. Endvidere lagde Højesteret vægt på, at udvisning med indrejseforbud i 6 år ikke kunne anses for at være uproportional, jf. herved direktivets artikel 27, stk. 2, 1. led, og artikel 28. T’s tilknytning til det danske arbejdsmarked var således etableret på ulovligt grundlag og byggede på dokumenter, som vedrørte en anden person. T og den polske kvinde havde endvidere ikke boet sammen, da han blev anholdt, og den polske kvinde måtte i hvert fald fra tidspunktet for vielsen i Ghana have været bekendt med, at T opholdt sig og arbejdede ulovligt i Danmark under en anden persons identitet.  

Højesteret stadfæstede herefter lands­rettens dom.


 Læs hele dommen  

Til top Sidst opdateret: 07-04-2011 
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk