Hop til indhold
Højesteret

Tinglysningslovens § 31 
28-01-2016 

Sag 64/2015
 

Dom afsagt den 28. januar 2016

 

Domstolsstyrelsen
mod
Realkredit Danmark A/S

 

Tre tinglyste pantebreve viste sig at være falske. Realkredit Danmark fik ikke medhold i et erstatningskrav mod Domstolsstyrelsen i den forbindelse.

I november 2005, maj 2006 og december 2006 udbetalte Realkredit Danmark provenu­erne fra tre lån til en andelsboligforenings bankkonto. Det viste sig senere, at de tinglyste pantebreve var forfalskede af andelsboligforeningens kasserer, som endvidere havde tilegnet sig et betydeligt beløb af foreningens midler ved dokumentfalsk og underslæb. Sagen angik, om Realkredit Danmark havde krav på erstatning fra statskassen (Domstolsstyrelsen) efter tinglysningslovens § 31.

Det følger af tinglysningslovens § 31, at en godtroende erhverver, der f.eks. som følge af falsk ikke erhverver ret over en ejendom, har ret til erstatning for det herved opstående tab. Ansvaret hviler på objektivt grundlag. Efter reglen og almindelige erstatningsregler skal den, der kræver erstatning, godtgøre tab og årsagsforbin­delse.

Højesteret fandt, at en række forhold gjorde, at Realkredit Danmark ikke havde godtgjort, at selskabet havde lidt et tab, og i givet fald om der var årsagsforbindelse mellem falskindsigelsen mod de tinglyste pantebreve og et eventuelt tab. Realkredit Danmark kunne under disse omstændigheder ikke rejse krav om erstatning efter tinglysningslovens § 31 uden at afklare muligheden for tilbagesøgning. Domstolsstyrelsen havde allerede udbetalt erstatning med rente, og styrelsens påstand om tilbagebetaling heraf blev derfor taget til følge.

I byretten og landsretten var Domstolsstyrelsen blevet dømt til at betale erstatning, og Højesteret kom herved til et andet resultat.

 Læs hele dommen

 Læs landsrettens afgørelse

 Læs byrettens afgørelse

 

 

Til top Sidst opdateret:  
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk