Hop til indhold
Højesteret

Strafudmåling og udvisning i sag om trusler mod politiassistent 
20-11-2018 

Sag 81/2018
 

Dom afsagt den 20. november 2018

 

Anklagemyndigheden
mod
T

 

Trusler om vold mod tjenstgørende politiassistent blev straffet med fængsel i 3 måneder, og ud­visning med ind­rejseforbud i 6 år var ikke i strid med Danmarks internationale for­plig­­tel­­­ser

T, en nu 32-årig pakistansk statsborger, der var født i Danmark og havde boet her i landet hele sit liv, var ved byrettens og landsrettens dom fundet skyldig i bl.a. overtrædelse af straffelo­vens § 119, stk. 1, ved omgivet af øvrige personer tilknyttet bandegrupperingen Loyal to Fa­mi­lia at have truet en politiassistent med vold under dennes udførelse af sit arbejde i en visi­ta­tionszone. T var leder af denne bandegruppering. T var tidligere straffet gentagne gange med fængsel for alvor­lig per­sonfarlig krimi­nalitet, herunder et tilfælde af grov vold med dø­den til følge, og betinget udvist. T havde samlet siddet i fængsel i ca. 10 år. Det aktuelle for­hold af trusler fandt sted ca. 4 måneder efter løsladelsen i forbindelse med afsoningen af den seneste dom og i prøvetiden for den betingede udvisning. Sagen for Højesteret angik strafud­må­lingen og spørgsmålet om udvisning.

Et flertal i Højesteret fandt, at straffen for truslerne passende kunne fastsættes til 3 måneder. For så vidt angik udvisningen af T udtalte Højesterets flertal bl.a., at T skulle udvises ubetin­get med indrejseforbud i 6 år, medmindre dette med sikkerhed ville være i strid med Dan­marks internationale forpligtelser. Flertallet fandt bl.a., at T med sin adfærd gennem mange år havde demonstreret manglende vilje til at integrere sig i det danske samfund, idet han trods tid­ligere straffe for grov personfarlig kriminalitet og advarsel om risikoen for udvisning havde fort­sat sin kriminelle adfærd og var leder af en bandegruppering, der var kendt for grov per­son­farlig kriminalitet. Der var grund til at formode, at T også fremover ville begå personfarlig kriminalitet i Danmark, hvis han ikke blev udvist. Selv om det seneste forhold kun medførte en fængselsstraf på 3 måneder, var det derfor nødvendigt at udvise T af hensyn til den offent­lige tryghed og for at forebygge uro eller forbrydelse. T var endvidere ikke uden forudsætnin­ger for at klare sig i Pakistan.

Efter en proportionalitetsafvejning ville udvisning af T med indrejseforbud i 6 år derfor efter flertallets opfattelse ikke indebære en krænkelse af T’s ret til privat­liv i henhold til Den Euro­pæ­­i­ske Menneskerettighedskonven­tions artikel 8, og udvis­ningen var derfor ikke i strid med Danmarks internationale for­pligtelser.

Landsretten var kommet til et andet resultat.

 Læs hele dommen

 Læs landsrettens afgørelse

 Læs byrettens afgørelse

 

 

 

 

Til top Sidst opdateret:  
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk