Hop til indhold
Højesteret

Selskabstømning. Forældelse. 
18-01-2011 

Sagerne 432/2008, 39/2009, 15/2009 og 41/2009

Dom afsagt den 18. januar 2011.

Sag 432/2008

Statsautoriseret revisor Jens Otto Laursen
mod
Rolf Nielsen,
advokat Claus Høxbro,
advokatfirmaet Groth-Andersen & Nørkjær A/S og
Danske Bank A/S

Sag 15/2009

Rolf Nielsen
mod
HOP nr. 49 ApS under konkurs,
Danske Bank A/S,
advokat Claus Høxbro,
advokatfirmaet Groth-Andersen & Nørkjær A/S og
statsautoriseret revisor Jens Otto Laursen

Sag 39/2009

Danske Bank A/S
mod
HOP nr. 49 ApS under konkurs,
Rolf Nielsen,
advokat Claus Høxbro,
advokatfirmaet Groth-Andersen & Nørkjær A/S og
statsautoriseret revisor Jens Otto Laursen

Sag 41/2009

Advokat Claus Høxbro og
advokatfirmaet Groth-Andersen & Nørkjær A/S
mod
Statsautoriseret revisor Jens Otto Laursen og
Danske Bank A/S

Sælgeren af overskudsselskab og køberens bank erstatningsansvarlige over for skattevæsenet for dettes tab ved selskabstømning. Ansvarets fordeling mellem disse og sælgerens rådgivere. Forældelse.

I 1992 solgte Rolf Nielsen anparterne i Soft Tux ApS til et finansieringsselskab for ca. 10,5 millioner kroner svarende til selskabets egenkapital med et tillæg på 85 % af selskabets latente skattebyrde. Det handlede selskab gik efterfølgende konkurs uden betaling til skattevæsenet, som var den eneste kreditor. Konkursboet rejste erstatningskrav mod sælgeren og køberens pengeinstitut, som igen rejste erstatningskrav mod sælgerens advokat og revisor.

Ud over de nævnte spørgsmål om erstatningsansvar og den interne fordeling af dette var der bl.a. også spørgsmål om, hvorvidt bankens friholdelsespåstand over for sælgerens advokat og revisor var forældet eller bortfaldet som følge af passivitet. Endvidere gjorde sælgeren for Højesteret bl.a. gældende, at en række transaktionsbilag var forfalsket, og at Højesteret skulle tage i betragtning, at han under sagens behandling i landsretten blev udsat for, at dommere forsøgte at hindre domstolsbehandlingen og ikke var upartiske. Sælgeren gjorde ikke gældende, at nogen af de dommere, som havde afsagt dommen i landsretssagen, var inhabile.

Højesteret fandt ikke grundlag for at antage, at nogen af sagens bilag var forfalsket, og det, som sælgeren havde anført om sagens behandling ved landsretten, kunne ikke tillægges betydning ved sagens afgørelse.

Højesteret fastslog, at sælgeren og køberens bank var erstatningsansvarlige over for konkursboet.

Om den interne fordeling af erstatningsansvaret udtalte Højesteret bl.a., at der ikke var grundlag for at fravige de principper for fordeling af ansvaret mellem sælgeren af overskudsselskabet, køberens pengeinstitut og sælgerens rådgivere, som er fastlagt ved Højesterets dom i ”Thrane-sagen” (Ugeskrift for Retsvæsen 2000 s. 365).

Højesteret fastslog, at bankens friholdelsespåstand over for sælgerens rådgivere ikke var forældet eller bortfaldet som følge af passivitet.

Landsretten var nået til samme resultat, men landsrettens dom blev ændret på et enkelt punkt som følge af en ændret påstand.

Læs hele dommen.

 

Til top Sidst opdateret: 18-01-2011 
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk