Hop til indhold
Højesteret

Sagsomkostninger 
06-03-2015 

Sag 172/2014
 

Kendelse afsagt 4. marts 2015  

 

L
mod
U

 

Sagsomkostninger i forligt sag

I en boligretssag hvor udlejer U havde udtaget stævning mod lejer L om forhøjelse af den årlige leje med 42.024,84 kr. i medfør af boligreguleringslovens § 5, stk. 2 (det lejedes værdi), indgik parterne forlig om, at lejen i overens­stemmelse med L’s påstand skulle fastsættes i medfør af boligreguleringslovens § 5, stk. 1 (omkostningsbestemt), og forhøjes med 3.812,20 kr. Sagen for Højesteret drejede sig om, hvorvidt L skulle tilkendes sagsomkostninger.

Højesteret anførte, at tvisten i første række havde angået spørgsmålet, om lejen skulle fastsættes i medfør af boligreguleringslovens § 5, stk. 1, eller § 5, stk. 2, og i anden række spørgsmålet om lejens størrelse. Da forliget kun i mindre grad afveg fra de påstande, der var nedlagt af L, fandt Højesteret, at U skulle betale sagsomkostninger til L.

Højesteret ændrede dermed landsrettens afgørelse

 Læs hele kendelsen

 

 

Til top Sidst opdateret:  
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk