Hop til indhold
Højesteret

Røde Mellemvej-sagen 
04-01-2013 

Sag 100/2012
 

Dom afsagt den 4. januar 2013.

 

 

Statsadvokaten for København og Bornholm (nu Statsadvokaten i København) og Rigsadvokaten
mod
A og B

 

 

Røde Mellemvej – Ikke grundlag for godtgørelse til pårørende

Den 1. april 2003 blev C skudt af en politibetjent på Røde Mellemvej i København. C afgik samme dag ved døden.

Den 20. oktober 2008 anlagde A, der er mor til C, og B, der er halvsøster til C, sag mod politiet, statsadvokaten og Rigsadvokaten med krav om godtgørelse.

Ved Højesterets dom af 5. maj 2011 blev det fastslået, at det krav på godtgørelse, som A og B havde rejst mod politiet, var forældet.

Sagen drejede sig herefter om, hvorvidt statsadvokaten og Rigsadvokaten var forpligtede til at betale godtgørelse til A og B for på retsstridig måde at have krænket deres rettigheder i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Kravet støttedes på det efterfølgende undersøgelsesforløb, som efter de pårørendes opfattelse var mangelfuldt og fejlbehæftet på en sådan måde, at det havde påført dem som efterladte en selvstændig krænkelse.

Selv om statsadvokatens undersøgelse på enkelte punkter gav anledning til kritik, fandt Højesteret efter en samlet bedømmelse, at de krav til undersøgelsen, som Menneskerettighedskonventionens artikel 2 stiller, var opfyldt ved det af statsadvokaten og Rigsadvokaten foretagne undersøgelsesforløb.

Statsadvokaten konkluderede ved sin undersøgelse, at den betjent, der skød C, var straffri som følge af nødværge. Det var ubestridt en fejl, at statsadvokaten og Rigsadvokaten ikke var opmærksomme på, at en to-måneders omgørelsesfrist for statsadvokatens afgørelse om ikke at rejse tiltale mod betjenten fandt anvendelse. Rigsadvokaten blev som følge heraf afskåret fra at tage stilling til tiltalespørgsmålet, men Højesteret fandt det nærliggende, at Rigsadvokaten ville være nået til samme resultat som statsadvokaten, hvis Rigsadvokaten havde haft mulighed for at prøve tiltalespørgsmålet. Den manglende iagttagelse af omgørelsesfristen kunne herefter ikke antages at udgøre en krænkelse af Menneskerettighedskonventionens artikel 2.

Højesteret fandt således ikke, at der ved undersøgelsesforløbet hos statsadvokaten og Rigsadvokaten var sket en krænkelse af de pårørendes rettigheder i henhold til Menneskerettighedskonventionens artikel 2.

Der var heller ikke grundlag for at fastslå, at der var sket en krænkelse af Menneskerettighedskonventionens artikel 6 om retten til rettergang inden for rimelig tid, idet den sagsbehandlingstid, der skal tages i betragtning, tager sin begyndelse ved indbringelse af sagen for domstolene.

Statsadvokaten og Rigsadvokaten blev herefter frifundet.

Afgørelsen er en ændring af landsrettens dom.

 

Læs hele dommen 

 

Til top Sidst opdateret:  
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk