Hop til indhold
Højesteret

Rettigheder til sko 
30-05-2012 

Sag 113/2010
Dom afsagt den 30. maj 2012.

 

Sag 113/2010

 

Bestseller A/S

mod

New Balance Athletic Shoe Inc.

 

Skomodeller og markedsføringsmateriale udgjorde en krænkelse af en anden producents rettigheder

 

New Balance Athletic Shoe Inc. erhvervede i 2001 samtlige rettigheder til varemærket PF FLYERS, et skomærke, som havde sin storhedstid i 1950’erne og 1960’erne. New Balance lancerede herefter to redesignede PF FLYERS-sko.

 

Højesteret fastslog, at Bestseller A/S i strid med markedsføringsloven havde efterlignet de to PF FLYERS-sko fra New Balance. Bestseller havde også krænket New Balances varemærkerettigheder, dels ved at anvende PF FLYERS mærket i sit markedsføringsmateriale, dels ved bruge et identisk eller stærkt lignende figurmærke fra PF FLYERS-skoene på sine egne sko.

 

Bestseller blev bl.a. dømt til at betale vederlag for udnyttelsen af New Balances rettigheder og erstatning til dækning af det afsætningstab og den markedsforstyrrelse, som New Balance havde lidt ved, at Bestseller havde krænket selskabets rettigheder. Vederlag og erstatning blev fastsat til i alt 2,5 mio. kr.

 

Sø- og Handelsretten var nået til samme resultat. Højesteret stadfæstede dommen i henhold til grundene.

 

Læs hele dommen.

 

Til top Sidst opdateret: 30-05-2012 
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk