Hop til indhold
Højesteret

Rette basisår ved beregningen af grundskatteloftet for en nyudstykket ejendom 
07-02-2017 

Sag 55/2016
 

Dom afsagt den 7. februar 2017

 

A
mod
Skatteministeriet

 

Ved beregningen af grundskatteloftet for en nyudstykket ejendom skulle anvendes samme basisår som den oprindelige ejendom, hvorfra udstykningen var sket, jf. vurderingslovens § 33, stk. 18, 2. pkt. Ejerens forventning om et andet basisår ville være i åbenbar modstrid med denne bestemmelse og var derfor ikke retsbeskyttet.

As ejendom var en af seks nye ejendomme, som i 2010 blev udstykket fra en eksisterende ejendom (den udstykkede ejendom). De nye ejendomme blev første gang vurderet selvstændigt pr. 1. oktober 2010. Den udstykkede ejendom var omfattet af pligten til at betale grundskyld, og for denne ejendom var 2009 basisåret ved beregningen af grundskatteloftet.

Efter ejendomsvurderingslovens § 33, stk. 18, 2. pkt., skal ved ansættelsen af grundværdien for en ny ejendom anvendes samme basisår som for den udstykkede ejendom, når den udstykkede ejendom er omfattet af pligten til at betale grundskyld, mens basisåret for omliggende ejendomme af samme art skal anvendes ved ansættelsen af grundværdien for en ny ejendom, når den udstykkede ejendom ikke hidtil har været vurderet, fordi den har været undtaget fra vurdering, jf. lovens § 7, stk. 1, eller fordi vurdering har været undladt, jf. § 7, stk. 2, jf. § 33, stk. 18, 3. pkt.

Parterne var enige om, at den foreliggende situation var omfattet af ordlyden i § 33, stk. 18, 2. pkt. og ikke 3. pkt. I overensstemmelse hermed havde SKAT anvendt 2009 som basisår for den udstykkede ejendom ved beregningen af grundskatteloftet for de seks nye ejendomme. Det medførte imidlertid, at de afgiftspligtige grundværdier for disse ejendomme - herunder As ejendom – blev væsentligt højere end de afgiftspligtige grundværdier for sammenlignelige ejendomme i området, for hvilke 2001 var anvendt som basisår. A gjorde derfor gældende, at § 33, stk. 18, 2. pkt., skulle fortolkes indskrænkende med den virkning, at bestemmelsen ikke skulle anvendes i det foreliggende tilfælde, og at der i stedet skulle anvendes samme fremgangsmåde som efter § 33, stk. 18, 3.pkt., ved fastsættelsen af basisåret med den virkning, at 2001 blev lagt til grund som basisår i stedet for 2009.

Højesteret fandt, at formålet med reglerne om indførelse af et loft over grundlaget for beregningen af kommunal grundskyld var at begrænse stigningen i ejendomsskatterne for den enkelte grundejer, og at der ikke var grundlag for den indskrænkende fortolkning af § 33, stk. 18, 2. pkt., som A gjorde gældende. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at det medførte betydelige forskelle mellem den afgiftspligtige grundværdi og grundskyld for As ejendom og sammenlignelige ejendomme i området.

Højesteret fandt endvidere, at det forhold, at A efter en uformel tilkendegivelse fra SKAT havde forventet, at 2001 skulle anvendes som basisår ved fastsættelsen af grundskatteloftet for hendes ejendom ved vurderingen pr. 1. oktober 2010, ikke kunne give grundlag for en retsbeskyttet forventning herom, allerede fordi dette ville være i åbenbar modstrid med ordlyden af vurderingslovens § 33, stk. 18.

Landsretten var nået til samme resultat.

 Læs hele dommen

 Læs landsrettens afgørelse

 

Til top Sidst opdateret:  
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk