Hop til indhold
Højesteret

Fastsættelse af acontosalærer til beskikkede advokater i civile sager 
23-02-2016 

Sag 195/2015
 

Kendelse afsagt den 22. februar 2016   

 

Advokaterne Peter Christian Kierkegaard, Jacob Monberg, Niels Ulrik Heine og Michael Amstrup kærer Østre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen:

 

Finansiel Stabilitet A/S (tidligere FS Finans A/S)
mod
1) Peter Marner Åge Jacobsen
2) Henrik Ørsted
3) Knud Jørgen Strange
4) Brian Toft
5) Jesper Søndberg Clausen
6) Kim Michael Sandberg
7) Hans Jóhan Laksá
8) P/F Nota

 

Fastsættelse af acontosalærer til beskikkede advokater i civile sager 

Kæremålet angik Østre Landsrets fastsættelse af acontosalærer til 4 beskikkede advokater i en verse­rende sag, der var anlagt af Finansiel Stabilitet med et foreløbigt erstatningskrav på 250 mio. kr. mod 8 sagsøgte i anledning af deres varetagelse af hvervene som henholdsvis bestyrelsesmedlemmer, direk­tion og revision i perioden 2005-2010 i den nu opløste Eik Bank Danmark A/S. Sagen forventedes berammet til hovedforhandling á ca. et års varighed med gennemsnitligt 2½ ugentlige retsdage i 2019/2020.

Højesteret fandt, at det måtte bero på en konkret vurdering, om en anmodning om acontosalær skulle imø­dekommes, men at det generelt måtte kræves, at der er tale om en stor og langvarig sag, at det en­delige salær utvivlsomt vil blive betydeligt, at der på det tids­punkt, hvor anmodningen fremsættes, er udført et betydeligt arbejde, hvis relevans der ikke er grund­lag for at betvivle, og at der ved frem­sæt­telsen af an­modningen om acontosalær er lang tid til sagens forventede afslutning i den pågæl­dende in­stans.

Højesteret fandt endvidere, at det ved fastsættelsen af acontosalærets størrelse gælder, at der må tages udgangspunkt i det oplyste hidtidige tidsforbrug og den sædvanlige timetakst for beskikkede advokater, at der skal foretages en forhånds­vurdering af, hvordan det en­de­lige salær må antages at skulle fastsættes, og at størrelsen af acontosalæret må fastsættes for­sigtigt, så det utvivlsomt ligger inden for rammerne af det for­ventelige endelige salær.

Højesteret fandt, at en for­svarlig udfø­relse af den foreliggende sag nødven­diggjorde et betyde­ligt tidsforbrug, som alt efter omstændighe­derne med passende mellemrum burde honore­res ud fra de foran nævnte principper. Når man lagde den gældende timetakst for beskikkede advokater til grund, svarede det til, at landsretten ved den påkærede afgørelse havde fast­sat acontosalærerne på grundlag af et tidsforbrug, der var reduceret med mere end 80 % i forhold til det, advokaterne havde oplyst. Lands­retten havde ikke nærmere begrundet, hvorfor den ved fastsættel­sen af aconto­salærerne ikke tilnær­melsesvis havde honoreret det oplyste tidsforbrug.

Herefter og efter sagens omfang og kompleksitet havde Højesteret ikke grundlag for at foretage en nær­mere vurdering af, om – samt på hvilket grundlag – der ved fastsættelsen af acontosa­lærerne eventuelt var anledning til ikke tilnærmelsesvis at honorere det oplyste tidsforbrug med sædvanlig timetakst.

Højesteret hjemviste derfor sagen til landsretten til fornyet stillingtagen til anmodningerne om tilken­delse af acontosalær i lyset af de anførte retningslinjer for fastsættelse af acontosalær til be­skikkede advokater i civile sager.

 Læs hele kendelsen

 

 

 

Til top Sidst opdateret:  
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk