Hop til indhold
Højesteret

Parkeringsanlæg kunne pålægges afgift 
06-01-2010 

Sag 204/2008

Dom afsagt den 6. januar 2010.

Lufthavnsparkeringen København A/S
mod
Tårnby Kommune

Kommune havde hjemmel til at opkræve dækningsafgift af p-anlæg i lufthavn

Lufthavnsparkeringen København ejer og driver p-anlæggene ved Københavns Lufthavn, som omfatter ca. 12.500 p-pladser. P-anlæggene er offentligt tilgængelige og anvendes af en bred kreds af personer, bl.a. af passagerer og andre med ærinde i lufthavnen. Tårnby Kommune havde i nogle år opkrævet dækningsafgift vedrørende disse p-anlæg. Lufthavnsparkeringen ville nu fritages for dækningsafgift og krævede desuden allerede betalt afgift tilbage.

For Højesteret var det spørgsmålet, om p-anlæggene var omfattet af en regel i lov om kommunal ejendomsskat, hvorefter der kan opkræves dækningsafgift af ejendomme, der anvendes til ”kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende øjemed”. Lufthavnsparkeringen anførte navnlig, at kommunen var bundet af et cirkulære fra 1962, hvori Indenrigsministeriet havde udtalt, at ”selvstændige garageanlæg” ikke var omfattet af reglerne om dækningsafgift. Lufthavnsparkeringen anførte desuden bl.a., at p-anlæggene bidrog til en mindre belastning af kommunens vejnet.

Højesteret frifandt kommunen og udtalte bl.a., at kommunen havde været berettiget til at opkræve dækningsafgift af p-anlæggene, som ansås for at være anvendt til et ”lignende øjemed”. Indenrigsministeriets cirkulære var en vejledning, der ikke bindende havde taget stilling til, hvilke ejendomme der kunne pålægges dækningsafgift. Højesteret udtalte endvidere, at p-huse af den slags, der ligger ved Københavns Lufthavn, adskiller sig fra et selvstændigt garageanlæg i 1960’erne.

 Landsretten var nået til samme resultat.

HØJESTERETS DOM

afsagt onsdag den 6. januar 2010
Sag 204/2008

(2. afdeling)
Lufthavnsparkeringen København A/S
(advokat Arne Møllin Ottosen)
mod
Tårnby Kommune
(advokat Hans Lykke Hansen)

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 10. afdeling den 29. maj 2008.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Per Sørensen, Asbjørn Jensen, Børge Dahl, Poul Søgaard og Henrik Waaben.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande
Appellanten, Lufthavnsparkeringen København A/S, har gentaget sin påstand.

Indstævnte, Tårnby Kommune, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling
Lufthavnsparkeringen København A/S har oplyst, at det er et selvstændigt selskab, der har koncession på parkeringsanlæggene ved lufthavnen, og som ejer og står for driften og administrationen af de tre parkeringsanlæg. Selskabet bærer selv såvel den økonomiske som den juridiske risiko for driften af anlæggene. Parkeringshusene er selvstændigt vurderede bygninger og indgår ikke som en integreret del af andre bygninger. De er offentligt tilgængelige og anvendes af en bred kreds af personer, herunder af ansatte i lufthavnen og diverse luftfartssel skaber, af passagerer og andre med ærinde i eller omkring lufthavnen, bl.a. personer med tilknytning til de nærliggende virksomheder og hoteller. Parkeringsanlæggene er afspærret og tv-overvåget og kan anvendes af alle mod betaling. Lufthavnsparkeringen driver en døgnbemandet vagtcentral og et servicekontor, hvor kunderne kan henvende sig, hvis der opstår spørgsmål eller problemer.

Anbringender
Lufthavnsparkeringen København A/S har supplerende anført, at lufthavnens passagerer skal benytte Tårnby Kommunes veje for at komme til lufthavnen, uanset om der er et parkeringsanlæg eller ej. Parkeringsanlæggene medfører således ikke en yderligere belastning af kommunens veje, da passagererne også ville benytte vejnettet, selv om parkeringsanlæggene ikke eksisterede. Tværtimod bidrager anlæggene til en mindre belastning af vejnettet, da de sikrer, at der kører færre ”tomme” biler/taxier til og fra lufthavnen. Hvis parkeringsanlæggene ikke eksisterede, ville et større antal biler/taxier enten afhente eller bringe passagerer til lufthavnen uden at være ”fyldt op” på enten ud- eller hjemturen. Passagerer, der benytter parkeringsanlæggene, kører derimod i ”fyldte” biler både til og fra lufthavnen, hvilket alt andet lige belaster vejnettet mindre.

Tårnby Kommune har heroverfor anført, at det må anses for utvivlsomt, at Lufthavnsparkeringens anvendelse og drift af parkeringshusene påfører kommunen væsentlige udgifter af den karakter, som ifølge forarbejderne til lov om kommunal ejendomsskat § 23 A er værnet med bestemmelsen. Det gælder den omfattende kørsel mellem parkeringsanlæggene og København via Tårnby Kommune, ligesom Tårnby Kommune står for brand- og redningstjenesten i parkeringsanlæggene. Lufthavnsparkeringen benyttes ikke blot af rejsende, men også af personer, der i forbindelse med aflevering eller afhentning af rejsende ønsker at parkere, af ansatte i lufthavnen og af ansatte og gæster på hotellerne i lufthavnsområdet.

Højesterets begrundelse og resultat
Indenrigsministeriets cirkulære nr. 80 af 31. marts 1962 indeholder en redegørelse for indholdet af lov om kommunal ejendomsskat, og det hedder i redegørelsen, at den alene er udtryk for ”indenrigsministeriets opfattelse”/”indenrigsministeriets mening”. Der er derfor ikke tale om en bindende retsforskrift, men om en vejledning.

Der er således ikke ved cirkulæret taget bindende stilling til, om de eksempelvist nævnte virksomheder og anlæg er omfattet af lovens § 23 A eller ej. Bemærkningen i cirkulæret om garageanlæg bygger da også på en konkret afgørelse i Indenrigsministeriets skrivelse af 17. oktober 1961 om udleje af garager, og det er i denne skrivelse udtrykkeligt anført, at den endelige afgørelse henhører under domstolene.

Parkeringshuse af den slags, der ligger ved Københavns Lufthavn, adskiller sig fra et selvstændigt garageanlæg i 1960’erne. Udleje af garager i et garageanlæg skete således typisk for længere tid til beboere i området, mens parkeringspladser i disse parkeringshuse typisk benyttes i kortere tid af personer, der kommer udefra. Lufthavnsparkeringen kan herefter ikke støtte ret på, hvad der er anført om garageanlæg i Indenrigsministeriets cirkulære fra 1962 og i Skats vurderingsvejledning.

Med disse bemærkninger, og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsretten, jf. herved også Højesterets dom af 14. marts 1977 (UfR 1977 s. 289), stadfæster Højesteret dommen.

Thi kendes for ret:

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal Lufthavnsparkeringen København A/S betale 500.000 kr. til Tårnby Kommune.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

Til top Sidst opdateret: 20-06-2011 
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk