Hop til indhold
Højesteret

Omstødelse 
06-11-2013 

Sag 337/2011
 

Dom afsagt den 6. november 2013.

 

Jyske Bank A/S
mod
Bristen Gruppen A/S under konkurs og
Bristen Facility Management ApS under konkurs

 

Omstødelse af 10 betalinger som bank modtog i perioden op til konkurs

Bristen Gruppen og dets helejede datterselskab Bristen Facility Management gik konkurs den 14. november og 8. december 2008. Sagen angik, om 10 betalinger på i alt ca. 25 mio. kr., som Jyske Bank modtog i perioden 30. april til 14. oktober 2008, kunne omstødes.

Højesteret fastslog, at Jyske Bank allerede i april 2008 og under hele forløbet frem til selskabernes konkurs var eller burde have været bekendt med, at selskaberne var insolvente. De 10 betalinger, som Jyske Bank modtog i perioden op til selskabernes konkurs, var samtidig udtryk for en utilbørlig begunstigelse af banken på de øvrige kreditorers bekostning, ligesom banken ikke havde godtgjort, at banken havde haft tilstrækkelig sikkerhed for de krav, der blev betalt. Alle 10 betalinger, som banken modtog fra henholdsvis Bristen Gruppen, Bristen Gruppens datterselskaber samt fra selskaber kontrolleret af de samme to personer, som kontrollerede Bristen Gruppen, kunne derfor omstødes efter konkurslovens § 74.  

Landsretten havde omstødt 9 af de 10 betalinger og var således i det væsentlige nået til samme resultat.

Læs hele dommen

 

Til top Sidst opdateret:  
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk