Hop til indhold
Højesteret

Om modregning med dividendekrav 
31-05-2013 

Sag 266/2011
 

Dom afsagt den 31. maj 2013.

 

 

P. V. Johansen Holding A/S
mod
PUNO A/S under konkurs

 

Krav på dividende var ikke forfaldent, hvorfor betingelserne for tvungen modregning efter de almindelige regler ikke var opfyldt

 

P.V. Johansen Holding A/S blev ved Vestre Landsrets dom af 17. februar 2011 dømt til at betale 767.920,62 kr. med tillæg af renter og sagsomkostninger til PUNO A/S under konkurs.

 

For Højesteret angik sagen, om P. V. Johansen kunne foretage modregning med et beregnet dividendekrav i konkursboets fordring mod selskabet efter de almindelige regler om tvungen modregning for ikke konnekse krav.

 

Højesteret bemærkede, at efter konkurslovens § 152 udbetales dividende i et konkursbo, når skifteretten har stadfæstet udkast til regnskab og udlodning, og ankefristen er udløbet, uden at anke er sket. Udbetaling af dividende kan endvidere ske som acontoudlodning i medfør af konkurslovens § 145, stk. 3.

 

Idet der ikke var udarbejdet udkast til regnskab og udlodning, og da der heller ikke var truffet bestemmelse om acontoudlodning af dividende, fandt Højesteret, at P.V. Johansens krav på dividende ikke kunne anses for forfaldent. Da betingelserne for tvungen modregning efter dansk rets almindelige regler herefter ikke var opfyldt, kunne selskabets dividendekrav i boet ikke bringes i modregning over for boets krav

 

Landsretten var kommet til samme resultat.   

 

Læs hele dommen

 

Til top Sidst opdateret:  
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk