Hop til indhold
Højesteret

Om lovligt forfald og edition 
03-09-2018 

Sag 46/2018
 

Kendelse afsagt den 31. august 2018

 

Anklagemyndigheden
mod
T

 

Spørgsmål om tiltalte var blevet lovligt indkaldt til hovedforhandling ved telefonforkyndelse, og om der til brug for afgørelsen heraf skulle indhentes masteoplysninger om tiltaltes telefoner

Sagen angik, om landsretten med rette havde afvist T’s bevisanke med henvisning til, at anken ikke med nytte kunne fremmes uden hans tilstedeværelse. Landsretten havde lagt til grund, at T ved telefonforkyndelse var lovligt indkaldt til hovedforhandlingen i landsretten, og at T var udeblevet uden at have oplyst en gyldig grund. T bestred under sagen for Højesteret, at han var lovligt indkaldt til hovedforhandlingen og havde i den forbindelse anmodet om, at der blev indhentet historiske masteoplysninger fra hans telesel­skab om tre telefoner tilhørende ham.

Højesteret udtalte, at telefonforkyndelse efter retsplejelovens § 155, stk. 1, nr. 6, sker ved, at den meddelelse, der skal for­kyndes med eventuelle bilag, telefonisk gives den pågældende, der forinden eller efterfølgen­de får tilsendt og overdraget dokumentet og efterfølgende får tilsendt en bekræftelse på for­kyndelsen. Ifølge § 156 a anses en meddelelse for at være forkyndt, hvis personen vedkender sig at være den person, der skal ske forkyndelse for, og personen må antages at have forstået telefonsamtalen.

Højesteret henviste til, at landsretten havde oplyst, at forkyndelse skete ved en sektionsleder i landsretten, som huskede samtalen med T, og at T under samtalen bekræftede sin identitet og bekræftede, at han havde modtaget indkaldelsen til hovedforhandlingen, der var sendt til hans e-boks.

Højesteret fandt herefter, at det måtte lægges til grund, at der var sket lovlig forkyndelse for T af indkaldelsen til hovedforhandlingen efter retsplejelovens regler om telefonforkyndelse. T’s oplysninger om, at han på tidspunktet for for­kyndelsen befandt sig på Bornholm, hvor han ikke havde medbragt telefonen med det anførte telefonnummer, var ikke nærmere underbygget og kunne ikke føre til en anden vurdering, lige­som oplysningerne ikke gav grundlag for at imødekomme T’s anmod­ning om, at der skulle indhentes historiske masteoplysninger om hans telefoner.

Højesteret tiltrådte herefter, at T’s bevisanke ikke med nytte kunne fremmes uden hans tilstedeværelse og stadfæstede landsrettens afgørelse.

 Læshele kendelsen

 

 

Til top Sidst opdateret:  
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk