Hop til indhold
Højesteret

Om forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler 
27-11-2019 

Sag 191/2018
 

Dom afsagt den 27. november 2019

 

Konkurrencerådet
mod
Eurostar Danmark A/S
og
GVCO A/S

 

Konsortieaftale indgået mellem konkurrerende virksomheder med henblik på at afgive tilbud på et udbud var i strid med forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler

To af de største danske entreprenører inden for vejmarkering indgik i 2014 en konsortieaftale med henblik på at udarbejde og afgive tilbud på et udbud fra Vejdirektoratet vedrørende vej­mar­keringsopgaver i tre af Vejdirektoratets fem distrikter. Konsortiet blev vinder af udbuddet med den samlet set laveste pris på alle tre distrikter.

Sagen angik prøvelse af en afgørelse fra Konkurrenceankenævnet om, at virksom­hederne i kraft af konsortieafta­len handlede i strid med forbuddet mod konkur­rencebegrænsende aftaler.

Højesteret tiltrådte Konkurrenceankenævnets afgørelse om, at de to virksomheder i forhold til ud­­bud­det måtte anses for konkurrenter. Højesteret lagde herved vægt på, at udbuddet var ret­tet mod alle aktører på området, som havde mulighed for at deltage i konkurrencen og afgive bud på et, to eller alle tre distrikter, således at Vejdirektoratet kunne opnå den bedst mulige samlede pris. Der var efter Højesterets opfattelse ikke holdepunkter for, at udbuddet i kraft af den særlige rabatstruktur i realiteten kun angik den samlede opgave. De andre bydere afgav i øvrigt også kun bud på henholdsvis et og to distrik­ter.

Højesteret fandt endvidere, at konsortieaftalen ef­ter sit indhold reelt angik afsætning af virk­somhedernes indivi­duel­le tje­ne­steydelser gennem fælles bud og fælles prisfastsættelse på bag­grund af en for­­hånds­­forde­ling af de tre distrikter, som udbuddet angik. Herved elimine­rede virksomhederne konkur­rencen mellem hinanden. Der var ikke oplyst karak­teristika ved mar­ke­­det for vejmarkering, som kunne begrunde, at konsortieaftalen, uanset den fælles prisfast­sæt­telse og opgavefor­delingen, ikke skulle anses for at have haft til formål at begrænse kon­kurrencen.

På denne baggrund fandt Højesteret – ligesom Konkurrenceankenævnet – det godtgjort, at kon­­sortieaftalen måtte anses for i sig selv at have haft kon­kur­rence­begrænsning til formål, idet aftalen efter sin karakter i den givne markeds­mæs­sige sam­men­hæng objektivt bedømt rummede et sådant poten­tiale af konkurrence­ska­de­lige virk­ninger, at det ikke var fornødent at påvise faktisk indtrådte skadevirkninger.

Konsortieaftalen var dermed omfattet af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler, og virksomhederne fandtes ikke at have godtgjort, at betingelserne for individuel fritagelse var opfyldt.

Konkurrencerådet blev herefter frifundet.

Sø- og Handelsretten var nået til et andet resultat.

 Læs hele dommen

 Læs Sø- og Handelsrettens dom

 

Til top Sidst opdateret:  
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk