Hop til indhold
Højesteret

Nomas varemærke krænket 
11-12-2013 

Sag 197/2012
 

Dom afsagt den 11. december 2013.

Homeenter AB
mod
Noma af 2003 ApS

Homeenter havde krænket Nomas varemærke ved en internetannoncering for Homeenters chokoladeklub

Mikkelsen Media ApS producerede internetannoncering for Homeenter i forbindelse med en kampagne for en chokoladeklub. Af internetannoncen fremgik, at man ved at melde sig ind i chokoladeklubben kunne deltage i en lodtrækning om en middag på restauranten Noma. Homeenter godkendte internetannonceringen. Noma blev opmærksom på markedsføringen og rettede henvendelse til Homeenter med bl.a. krav om erstatning for krænkelse af Nomas rettigheder i henhold til varemærkeloven og markedsføringsloven. 

Højesteret kom frem til, at Homeenter på utilbørlig måde havde snyltet på varemærket Nomas særpræg og renomme. Homeenter skulle derfor betale et vederlag på 150.000 kr. til Noma.

Sø- og Handelsretten var kommet til det samme resultat.

  Læs hele dommen

 

Til top Sidst opdateret: 11-12-2013 
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk