Hop til indhold
Højesteret

Møbelgreb ikke beskyttet efter ophavsrets- eller designloven, og markedsføring af lignende greb var ikke i strid med god markedsføringsskik 
12-09-2012 

Sagerne 293/2010 og 294/2010

Dom afsagt den 12. september 2012. 

Sag 293/2010

Furnipart A/S
mod
Frost A/S

og

Sag 294/2010

Frost A/S
mod
Furnipart A/S

Møbelgreb ikke beskyttet efter ophavsrets- eller designloven, og markedsføring af lignende greb var ikke i strid med god markedsføringsskik

Højesteret fastslog, at Frost A/S’ møbelgreb Arki+ som enkeltgreb ikke var beskyttet efter design- eller ophavsretsloven, og grebet var heller ikke ophavsretligt beskyttet som grebsserie. Furnipart A/S havde heller ikke handlet i strid med god markedsføringsskik ved at markedsføre den lignende grebsserie Smooth, idet greb af den pågældende type havde udviklet sig til en standardvare som led i en almindelig trend på markedet, og idet der dog var visse forskelle på grebene.

Frost A/S’ direktørs telefoniske henvendelser til to af Furnipart A/S’ kunder vedrørende Smooth-grebet var ikke i strid med markedsføringsloven eller en forligsaftale, som parterne havde indgået.

Sø- og Handelsretten var nået til samme resultat.

Læs hele dommen.

Til top Sidst opdateret: 12-09-2012 
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk