Hop til indhold
Højesteret

Markedsføringskampagner var i strid med markedsføringsloven 
06-01-2012 

Sagerne 288/2009 og 289/2009

Dom afsagt den 6. januar 2012.

Sag 288/2009

Ladbrokes Betting & Gaming Ltd.
mod
Danske Spil A/S

og

Sag 289/2009

Danske Spil A/S
mod
Ladbrokes Betting & Gaming Ltd

Begge parter havde med deres markedsføringskampagner handlet i strid med markedsføringsloven – ingen af parterne skulle dog betale erstatning eller vederlag til den anden part.

Sagen drejede sig om, dels hvorvidt Danske Spil i forhold til den engelske spiludbyder Ladbrokes havde overtrådt markedsføringsloven og/eller fællesskabstraktaten om tjenesteydelsers frie bevægelighed ved at have miskrediteret udenlandske spiludbydere i forbindelse med en reklamekampagne gennemført efter Danske Spils navneændring fra Dansk Tipstjeneste, dels hvorvidt Ladbrokes i forhold til Danske Spil havde overtrådt markedsføringsloven og/eller varemærkeloven i forbindelse med en efterfølgende reklamekampagne under det overordnede slogan ”Danske spil med engelske odds” eller ”Danske spil Engelske Odds”.

Højesteret fandt det godtgjort, at ”Danske Spil” i maj 2008, hvor Ladbrokes´ markedsføringskampagne blev indledt, var indarbejdet som varemærke for Danske Spils produkter, og Danske Spil havde således på dette tidspunkt erhvervet varemærkeret til betegnelsen ”Danske Spil”. Højesteret fandt det imidlertid ikke godtgjort, at Ladbrokes´ anvendelse af det nævnte slogan indebar en overtrædelse af Danske Spils varemærkeret efter varemærkelovens § 4 eller af markedsføringslovens § 18.

Højesteret fandt, at visse dele af Ladbrokes´ markedsføringskampagne (en stilladsreklame og en pressemeddelse) havde karakter af sammenlignende reklame, som derfor skulle opfylde betingelserne efter markedsføringslovens § 5, stk. 2. Højesteret fandt denne markedsføring i strid med markedsføringslovens § 5, stk. 2, nr. 1 og nr. 3, samt § 1 og § 3, stk. 1.   

Højesteret fandt, at en del af Danske Spils markedsføringskampagne (en reklamefilm) indebar overtrædelse af markedsføringslovens §§ 1, 3 og 5, mens det øvrige annoncemateriale ikke indebar en overtrædelse af markedsføringsloven. Højesteret fandt ikke grundlag for at antage, at Danske Spils markedsføringskampagne indebar en overtrædelse af den dagældende bestemmelse i TEF artikel 49.   

Ingen af sagens parter havde godtgjort at have lidt et større tab end den anden part, og Højesteret fandt ikke grundlag for at pålægge nogen af sagens parter at betale erstatning eller vederlag til den anden part.

Under hensyn til karakteren af de udsagn, der var fundet at være i strid med markedsføringsloven, fandt Højesteret endvidere, at der ikke var grundlag for at pålægge nogen af parterne at foretage en berigtigelse af udsagnene.  

Sø- og Handelsretten var i det væsentlige nået til samme resultat, bortset fra spørgsmålet om Danske Spils erhvervelse af varemærkeret til betegnelsen ”Danske Spil”.   

Læs hele dommen.

 

Til top Sidst opdateret: 06-01-2012 
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk