Hop til indhold
Højesteret

Krænkelse af rettigheder til sko 
31-05-2012 

Sag 81/2010

Dom afsagt den 31. maj 2012.

Fakta A/S

mod

PUMA AG Rudolf Dassler Sport

Vederlag og erstatning i anledning af varemærkekrænkelse

Fakta havde erkendt at have krænket Pumas varemærkerettigheder ved salg af 1.688 par sko med Pumas velkendte form-strip. Sagen for Højesteret drejede sig alene om, hvor meget Puma skulle have i vederlag og erstatning for krænkelsen. Fakta havde allerede betalt 25.000 kr. til Puma.

Højesteret fastslog, at Pumas krav på vederlag skulle fastsættes på baggrund af Faktas omsætning ved salg af skoene.

Højesteret fastslog endvidere, at der ikke var grundlag for at tilkende Puma erstatning for yderligere skade som følge af mistet afsætning. Pumas sko er en kvalitets- og mærkevare, der bliver solgt til en væsentlig højere pris end Faktas sko. Straks efter Pumas indsigelse ophørte Fakta med at sælge skoene. Den eventuelle markedsforstyrrelse, som salget af Faktas sko havde medført, måtte formodes at være yderst begrænset. Puma havde derfor ikke krav på yderligere betaling fra Fakta.

Højesteret ændrede dermed Sø- og Handelsrettens dom.  

 Læs hele dommen.

 

Til top Sidst opdateret: 31-05-2012 
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk