Hop til indhold
Højesteret

Kommuners forpligtelser efter folkeoplysningsloven 
21-03-2012 

Sag 73/2010

Dom afsagt den 21. marts 2012

Sag 73/2010

Jetsmark Idrætsforening
mod
Jammerbugt Kommune

Kommune var ikke forpligtet til at opkridte fodboldbaner for en idrætsforening

Jetsmark Idrætsforening fik ikke medhold i, at Jammerbugt Kommune efter folkeoplysningsloven var forpligtet til at opkridte fodboldbaner ved Jetsmark Stadion, som kommunen stillede til rådighed for foreningen.

Højesteret udtalte, at en kommune ved anvisning af et ledigt udendørsanlæg til folkeoplysende virksomhed skal stille dette til rådighed med den indretning og det udstyr, som anlægget er forsynet med, og som er nødvendigt for, at anlægget kan fungere på samme måde, som når det i øvrigt bruges af kommunen. Der er derimod ikke en forpligtelse til at udføre særlige tjenesteydelser for foreningen.

Kommunen, som ikke opkridtede banerne i for­bindelse med dens eget brug af anlægget, bl.a. til skoler, var derfor ikke forpligtet til at sørge for baneopkridtning.

Landsretten var nået til samme resultat.

Læs hele dommen. 

 

Til top Sidst opdateret: 21-03-2012 
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk