Hop til indhold
Højesteret

Kærebegrænsningsreglen i retsplejelovens § 389 a 
03-08-2018 

Sag BS-18197/2018-HJR og 20314/2018-HJR
 

A
mod
B,
C og
D

 

Byrettens kendelser vedrørende afgivelse af forklaring for retten, herunder en kendelse om at tage en part i forvaring indtil parten indvilligede i at svare retten, kunne kun kæres med Procesbevillingsnævnets tilladelse

Byretten afsagde under behandlingen af en faderskabssag tre kendelser vedrørende afgivelse af forklaring for retten, herunder en kendelse om at tage en part i forvaring indtil parten indvilligede i at svare retten på spørgsmål om barnets og moderens opholdssted med henblik på at foretage en DNA-analyse.

A kærede kendelserne til landsretten, som afviste kæremålet, idet Procesbevillingsnævnets tilladelse til at kære ikke var indhentet.

Sagen angik for Højesteret, om kære af byrettens kendelser krævede Procesbevillingsnævnets tilladelse, således at landsretten var berettiget til at afvise kæremålet.

Højesteret udtalte, at byrettens afgørelser var truffet under hovedforhandlingens forberedelse og angik sagens oplysning. Uanset, at afgørelserne, særligt afgørelsen om, at tage parten i forvaring, var af indgribende karakter, var der hverken i retsplejelovens § 389 a’s ordlyd eller forarbejder grundlag for, at undtage afgørelserne fra bestemmelsens anvendelsesområde. Afgørelserne kunne derfor ikke kæres til landsretten uden Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Landsretten var nået til det samme resultat.

 Læs hele kendelsen

 

Til top Sidst opdateret:  
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk