Hop til indhold
Højesteret

Kærebegrænsningsreglen i retsplejelovens § 389 a 
23-04-2015 

Sag 262/2014
 

Kendelse afsagt den 23. april 2015


Anne Lyngbye Melsen
mod
Fredensborg Kommune
og
Vejdirektoratet


Kære af afslag på opsættende virkning krævede tilladelse fra Procesbevillingsnævnet

Sagen angik forståelsen af bestemmelsen i retsplejelovens § 389 a, hvorefter kendelser og andre beslutninger, der afsiges af byretten under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse, ikke kan kæres uden Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Anne Lyngbye Melsen havde anlagt sag mod kommunen og Vejdirektoratet i anledning af en beslutning om delvis ekspropriation af hendes ejendom. For byretten anmodede hun om, at søgsmålet blev tillagt opsættende virkning, hvilket byretten afslog. Hun kærede denne afgørelse til landsretten, som afviste kæremålet med henvisning til, at afgørelsen var omfattet af retsplejelovens § 389 a, og at der ikke forelå kæretilladelse fra Procesbevillingsnævnet. 

Højesteret udtalte, at retsplejelovens § 389 a efter sin ordlyd og forarbejderne må forstås på den måde, at bestemmelsen som udgangspunkt skal afgrænses ud fra et tidsmæssigt kriterium. Bestemmelsen afskærer således som udgangspunkt fri kære af kendelser og beslutninger, der træffes under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse, også selv om afgørelsen ikke kan siges at vedrøre sagsforberedelsen eller hovedforhandlingen som sådan.

Byrettens afgørelse om ikke at tillægge søgsmålet opsættende virkning var truffet under forberedelsen og var derfor en afgørelse omfattet af retsplejelovens § 389 a. Afgørelsen kunne således kun kæres til landsretten med Procesbevillingsnævnets tilladelse, og denne tilladelse forelå ikke.

Højesteret tiltrådte derfor, at landsretten havde afvist kæremålet.


 Læs hele kendelsen 

Til top Sidst opdateret: 24-04-2015 
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk