Hop til indhold
Højesteret

Indfødsretssagen 
16-09-2013 

Sag 306/2012
 

Dom afsagt den 13. september 2013.

 

A
mod
Justitsministeriet

 

Biintervenient til støtte for A:

Institut for Menneskerettigheder - Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

 

Et led i påstandene i sag om indfødsret hjemvist til realitetsbehandling i landsretten

Indfødsretskontoret havde i 2009 meddelt A, at han ikke på det daværende grundlag kunne blive dansk statsborger, fordi han ikke opfyldte krav om dokumentation for danskkundskaber. Ministeriet fandt ikke grundlag for at forelægge hans sag for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på dispensation fra kravet om danskkundskaber mv., fordi A ikke havde dokumenteret at lide af en fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter. Ministeriet lagde i denne forbindelse til grund, at A led af posttraumatisk stress syndrom (PTSD), depression samt demens i lettere grad, men ministeriet fandt ikke, at disse lidelser var af en sådan karakter, at de i sig selv kunne danne grundlag for forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg.

A anlagde herefter sag mod ministeriet og nedlagde to påstande, som han ønskede domstolenes prøvelse af. I landsretten blev sagen afvist fra behandling ved domstolene, og for Højesteret drejede sagen sig om, hvorvidt afvisningen var sket med rette.

Højesteret fastslog, at en ansøger, der ikke er blevet medtaget i en lov om indfødsret, ved domstolene kan få prøvet, om folkeretlige forpligtelser er krænket, og om ansøgeren i den anledning har krav på erstatning eller godtgørelse. En sådan domstolsprøvelse vil ikke være i strid med regeringens eller Folketingets kompetence efter grundlovens § 21 og § 41, stk. 1, vedrørende lovforslags fremsættelse eller grundlovens § 44, stk. 1, om meddelelse af indfødsret ved lov. Disse bestemmelser udelukker derimod f.eks. domstolsprøvelse af påstande om, at ansøgeren skal medtages i et lovforslag om indfødsret eller skal meddeles indfødsret ved lov.

På dette grundlag fastslog Højesteret, at A ved domstolene kan få prøvet andet led i hans principale påstand om ministeriets betaling af 25.000 kr. med rente til ham, fordi denne påstand afspejler As grundlæggende synspunkt om, at ministeriet ved behandlingen af hans ansøgning om indfødsret har udsat ham for usaglig forskelsbehandling i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Denne del af As påstande blev derfor hjemvist til realitetsbehandling ved landsretten, hvorimod Højesteret afviste de øvrige dele af påstandene.

Dommen er en ændring af landsrettens dom.

Læs hele dommen

 

Til top Sidst opdateret:  
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk