Hop til indhold
Højesteret

Ikke søgsmålsret i sagen om lovligheden af den danske deltagelse i Irak-krigen 
26-02-2010 

Sag 257/2007


Dom afsagt den 17. marts 2010.

 
Grundlovskomitéen 2003 vedrørende Irak-krigen
ved formand Birgitte Albrechtsen som mandatar for
Niels Behrendt
John Goodwin
Helle Jørgensen
Kate Klokkerholm
Peter Kofod
Kai Lemberg
Kalle Nielsen
Jørgen Vogelius og
Johan Mortensen Kirkmand

og uden for mandatarforholdet
Asger Baunsbak-Jensen
Niels Stephensen
Nils Bredsdorff
Nicolas E. Fischer
Frank Johannesen
Georg Metz
Bent Sørensen
Eline Feldman
Anne Regitze Frisenette
Gretelise Holm
Sandra Lucas
Lis Møller
Ulla Sandbæk
Frederik Sølberg
Ole Villumsen
Jørgen Witte

 mod

 statsminister Lars Løkke Rasmussen


Ikke søgsmålsret i sagen om lovligheden af den danske deltagelse i Irak-krigen

Ved beslutning af 21. marts 2003 om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak gav Folketinget i henhold til grundlovens § 19, stk. 2, samtykke til, at en dansk militærstyrke blev stillet til rådighed for en multinational, amerikansk ledet indsats.

En række borgere repræsenteret af Grundlovskomitéen vedrørende Irak-krigen anlagde sag mod statsministeren om lovligheden af den danske deltagelse i Irak-krigen. Sagsøgerne anførte, at folketingsbeslutningen af 21. marts 2003 var i strid med grundlovens § 19, stk. 2, fordi krigen mod Irak i foråret 2003 var ulovlig efter folkeretten. Ifølge sagsøgerne indebar beslutningen om at stille danske styrker til rådighed for en multinational indsats under USA´s centralkommando endvidere en suverænitetsafgivelse i strid med grundloven, jf. herved grundlovens § 20.   

Landsretten afviste at realitetsbehandle sagen.

Højesteret fastslog, at appellanterne ikke har en sådan retlig interesse i sagen, at de har søgsmålsret.

Højesteret udtalte, at ingen af appellanterne opfylder dansk rets almindelige krav til søgsmålskompetence, hvorefter de skal have en retlig interesse i sagens afgørelse, som udspringer af, at der foreligger en konkret retstvist. Ingen af appellanterne er særligt eller anderledes berørt af folketingsbeslutningen end befolkningen i almindelighed. Dette gælder også den appellant, der har lidt et alvorligt personligt tab ved, at hans søn blev dræbt under militærtjeneste i Irak, hvor det yderligere bemærkes, at sønnen deltog på grundlag af en senere folketingsbeslutning og i henhold til en aftale om frivillig militærtjeneste i Irak.  

Højesteret fandt heller ikke grundlag for alligevel - som det skete i Højesterets dom af 12. august 1996 om søgsmålskompetence vedrørende Maastricht-traktaten – at give appellanterne adgang til at få en realitetsprøvelse af deres påstande. Højesteret lagde bl.a. vægt på, at der er tale om en beslutning på det udenrigspolitiske område, hvor regeringen i grundloven er tillagt den umiddelbare kompetence til at handle på rigets vegne. Højesteret lagde endvidere vægt på, at folketingsbeslutningen ikke indebar retlige pligter for danske borgere i almindelighed, og ikke - i relation til spørgsmålet om søgsmålsret - kan anses for at være af indgribende betydning for den danske befolkning i almindelighed.   

Højesteret tilkendegav også, at der ikke foreligger nogen særlig uklarhed om forståelsen af grundlovens § 19, stk. 2, og § 20, og henviste derudover til, at art. 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ikke giver en part, som ikke har en retlig interesse deri, krav på at få en anlagt sag afgjort i realiteten.  

 Læs hele dommen  

Til top Sidst opdateret: 26-02-2010 
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk