Hop til indhold
Højesteret

Ikke produktefterligning 
10-09-2014 

Sag 98/2012
 

Dom afsagt den 10. september 2014

 

Peter Lassen
og
Montana Møbler A/S
mod
ABC-Reoler Aulum A/S

 

Reolsystemet ABC Quadrant udgjorde ikke en krænkelse af reolsystemet MONTANA

Sagen vedrørte, om ABC-Reoler ved at fremstille og markedsføre reolsystemet ABC Quadrant krænkede Peter Lassens og Montana Møblers rettigheder til reolsystemet MONTANA efter ophavsretsloven og markedsføringsloven.

Højesteret fastslog, at ABC Quadrant ikke i sit samlede visuelle udtryk kunne anses som en meget nærgående efterligning af MONTANA. Der forelå således ikke en krænkelse efter ophavsretsloven.

Endvidere var der ikke grundlag for at fastslå, at der forelå en illoyal markedsfortrængning eller en snyltning på Montana Møblers udviklingsindsats eller reolsystemet MONTANA’s renommé. Det var heller ikke godtgjort, at der på anden måde forelå en krænkelse efter markedsføringslovens § 1.

Sø- og Handelsretten var nået til samme resultat.

 

Læs hele dommen

Læs Sø- og Handelsrettens afgørelse

 

Til top Sidst opdateret:  
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk