Hop til indhold
Højesteret

Ikke ændring af stationærtidspunkt og méngrad efter patientskade 
22-12-2011 

Sag 6/2010

Ikke ændring af stationærtidspunkt og méngrad efter patientskade

Dom afsagt den 22. december 2011.

A
mod
Patientskadeankenævnet

Ikke ændring af stationærtidspunkt og méngrad efter patientskade. Ikke krænkelse af menneskerettighedskonventionens art. 6.

Den 27. maj 2000 pådrog A sig et ankelbrud, da hun luftede sin hund, og hun blev opereret samme dag. Den 30. maj 2000 viste et røntgenbillede af anklen, at ankelledet anatomisk ikke var på plads. Patientskadeankenævnet traf afgørelse om, at der forelå en patientsskade, da A burde være tilbudt en re-operation. As varige mén blev af Patientskadenævnet fastsat til 10 %. Stationærtidspunktet for skaden blev fastsat til den 13. februar 2001 - datoen for afsluttende kontrol på det sygehus, hvor operationen var foretaget.

A anlagde den 30. september 2004 sag mod Patientskadeankenævnet med påstand om forhøjelse af méngraden og om fastsættelse af stationærtidspunktet til den 23. august 2005.

Hverken landsretten eller Højesteret fandt grundlag for at tilsidesætte Patientskadeankenævnets vurdering vedrørende méngraden og stationærtidspunktet.

A påstod for Højesteret, at behandlingen af sagen udgjorde en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, særligt retten til behandling af sagen inden for ”rimelig tid”.

Højesteret udtalte herom bl.a., at A ved Patientforsikringens afgørelse af 28. maj 2003 fik anerkendt patientskaden, og ved Patientskadeankenævnets afgørelse af 30. marts 2004 blev méngraden forhøjet til 10 %. Behandlingen af sagen ved domstolene angik As påstande om en yderligere forhøjelse af méngraden og om ændring af stationærtidspunktet. A fandt det nødvendigt, at sagen for både landsret og Højesteret blev forelagt for Retslægerådet, og sagsforberedelsen blev forlænget af anmodninger fra A om yderligere bevisførelse og om udsættelser af sagen med henblik herpå. Efter en samlet bedømmelse af sagens forløb og kompleksitet og under hensyn til, at sagen angik forhøjelse af den allerede tilkendte godtgørelse, fandt Højesteret ikke grundlag for at fastslå, at sagens varighed krænkede As ret til rettergang inden for en rimelig tid.

Der var heller ikke ved beslutnin­ger om ikke at tillade A at indhente yderligere udtalelser sket en krænkelse af menneske­rettighedskonventionens artikel 6, stk. 1.

Herefter stadfæstede Højesteret landsrettens dom og frifandt Patientskadeankenævnet for påstanden vedrørende menneske­rettighedskonventionens artikel 6, stk. 1.

Læs hele dommen.

 

Til top Sidst opdateret: 22-12-2011 
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk