Hop til indhold
Højesteret

Ikke grundlag for at tilsidesætte Naturklagenævnets afgørelse vedrørende tilladelse til opstilling af to vindmøller 
18-08-2009 

sag 470/2007

Dom afsagt den 18. august 2009.

Beboere for Havvindmøller på Havet ved formanden Frank Boas og samme forening ved formanden Frank Boas som mandatar for en række personer
mod
Naturklagenævnet

Ikke grundlag for at tilsidesætte Naturklagenævnets afgørelse vedrørende tilladelse til opstilling af to vindmøller

I april 2005 vedtog Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) et regionplantillæg med VVM-redegørelse samt gav Energi E2 VVM-tilladelse med henblik på Energi E2’s opstilling af to nærmere beskrevne ca. 150 meter høje demonstrations-havvindmøller på Kyndbyværkets grund ved Isefjorden. Blandt andet Foreningen Beboere for Havvindmøller på Havet indbragte HUR’s afgørelser for Naturklagenævnet, som i december 2005 stadfæstede afgørelserne. Herefter anlagde foreningen samt en række personer, som boede i nærheden af Kyndbyværket, to retssager. Den ene sag blev anlagt mod Energi E2 (nu DONG Energy Power A/S) med påstand om, at det skulle forbydes Energi E2 at opføre de to demonstrationsvindmøller. Ved dom af 3. april afviste Højesteret denne sag, efter at Dong Energy havde afgivet en proceserklæring om, at det VVM-godkendte projekt om opstilling af de to demonstrationsvindmøller var opgivet endeligt. Den anden sag blev anlagt mod Naturklagenævnet bl.a. med påstand om, at nævnets afgørelse skulle kendes ugyldig. Til støtte herfor havde foreningen og beboerne bl.a. anført, at afgørelsen led af en række tilblivelses- og indholdsmangler.

Højesteret bemærkede, at Mads Lebech var formand for HUR og tillige medlem af bestyrelsen for Energi E2, da HUR traf sine afgørelser i sagen, og at han som følge heraf ikke deltog i afgørelserne om vedtagelse af regionplantillægget og om VVM-tilladelse. Højesteret fandt, at det forhold, at Mads Lech personligt var inhabil, ikke kunne bevirke, at også HUR som kollegial myndighed var inhabil. Højesteret bemærkede endvidere, at spørgsmålet om, hvorvidt Kyndbyværket som følge af vindmølleprojektet skulle have fornyet miljøgodkendelse, som anført af Naturklagenævnet henhørte under Frederiksborg Amt, der var inddraget i udarbejdelsen af VVM-redegørelsen. Højesteret fandt derfor, at der ikke var begået fejl af Naturklagenævnet på dette punkt. Højesteret fandt endvidere, at der ikke forelå oplysninger, der gav grundlag for at tilsidesætte Naturklagenævnets bedømmelser af, at visualiseringerne havde givet et rimeligt dækkende indtryk af de positive og negative konsekvenser af det samlede projekt, at placeringen af vindmøllerne opfyldte kravene i planlovens § 5 b til særlig planlægningsmæssig begrundelse for kystnær placering, at de foreliggende oplysninger om støjgener var tilstrækkelige, og at de gældende grænseværdier for støj fra vindmøller var overholdt, at vindmøllerne ikke ville påvirke beskyttede dyr og planter eller det nærliggende internationale naturbeskyttelsesområde, og at der i VVM-redegørelsen var givet sådanne oplysninger om den meteorologiske målemast som en del af det samlede projekt, at der ikke efter VVM-reglerne kunne stilles krav om yderligere undersøgelser vedrørende masten. Herefter, og da det, beboerne i øvrigt havde anført, heller ikke kunne føre til tilsidesættelse af Naturklagenævnets afgørelse, stadfæstede Højesteret landsrettens frifindelse af Naturklagenævnet.  

Til top Sidst opdateret: 18-08-2009 
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk