Hop til indhold
Højesteret

Ikke grundlag for at fastsætte erhvervsevnetab som følge af ulykke til mere end 65 % 
15-11-2010 

Sag 112/2008
 

Dom afsagt den 15. november 2010. 

A
mod
Tømrer- og Snedkerfirma Allan Svendsen & Søn A/S

Ikke grundlag for at fastsætte erhvervsevnetab som følge af ulykke til mere end 65 %

Sagen drejede sig om, hvorvidt As erhvervsevnetab, på baggrund af en skade som A pådrog sig i 1998 under udførelse af en vvs-entreprise for selskabet B, skulle fastsættes til mere end 65 %, og hvorvidt der skulle tilkendes erstatning for bortfald af invaliditetsydelse.

A, der var uddannet blikkenslager, fik i 1980 stillet diagnosen Morbus Bechterew, der er en særlig form for slidgigt, der bl.a. angriber ryggen. Trods de betydelige gener og smerter, som denne lidelse gav anledning til i årene derefter, forsatte A i tiden frem til ulykken i 1998 sin selvstændige vvs-virksomhed. Efter ulykken forsøgte A at genoptage arbejdet, men det kunne ikke lade sig gøre, og han blev i 2000 tilkendt højeste førtidspension. Ved tilkendekendelse af førtidspension bortfaldt en invaliditetsydelse, A tidligere var blevet tilkendt.

Forud for ulykken i 1998 havde A indgået aftale med sin svend S om, at A’s vvs-virksomhed skulle overdrages til S over en 5-årig periode, der udløb med udgangen af 2000. Herefter skulle A forsætte som ansat hos S.    

Højesteret lagde til grund, at A på trods af diagnosen Morbus Bechterew på tidspunktet for ulykken havde sin fulde erhvervsevne, således som det kom til udtryk i indtægtsniveauet i hans virksomhed, og at hans erhvervsevne efter ulykken var reduceret til det ubetydelige. Spørgsmålet var herefter, om A’s tab af erhvervsevne i det hele måtte anses for en følge af ulykken i december 1998, eller om en del af erhvervsevnetabet måtte tilskrives den forudbestående lidelse. Højesteret lagde i denne forbindelse til grund, at trods aftalen om, at A skulle fortsætte som ansat efter S’ overtagelse af A’s vvs-virksomhed, ville A på grund af sin forudbestående lidelse ikke kunne klare en ansættelse på normale vilkår. Højesteret fandt herefter ikke grundlag for at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens vurdering, hvorefter kun 65 % af As samlede erhvervsevnetab kunne henføres til ulykken i 1998. Om invaliditetsydelsen udtalte Højesteret, at allerede fordi ydelsen blev afløst af førtidspensionen, havde A ikke lidt et tab som følge af invaliditetsydelsens bortfald, der kunne begrunde erstatning. Da invaliditetsydelsen ikke var en erhvervsindtægt, skulle bortfaldet af ydelsen heller ikke indgå i fastsættelsen af årslønnen.     

Landsretten var kommet til samme resultat. 

 Læs hele dommen

 

Til top Sidst opdateret:  
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk