Hop til indhold
Højesteret

Ikke fuld registreringsafgift 
19-12-2017 

Sag 79/2017
 

Dom afsagt den 19. december 2017

 

A ApS
mod
Skatteministeriet

 

Ikke hjemmel i registreringsafgiftsloven til at anse en tilladelse til forholdsmæssig registreringsafgift for bortfaldet som følge af ændringer i leasingsaftalen, der var uden betydning for tilladelsen

Leasingselskabet havde leaset en bil til en person og havde i den forbindelse indhentet SKATs tilladelse til at betale forholdsmæssig registreringsafgift af bilen. Efter opnåelse af tilladelsen havde selskabet fortaget en række ændringer i leasingaftalen. Da ændringerne ikke var godkendt af SKAT, anså SKAT tilladelsen for bortfaldet og opkrævede fuld registreringsafgift af leasingselskabet.

Ændringerne af leasingaftalen havde ikke betydning for hverken beregningen af den forholdsmæssige registreringsafgift eller aftalens realitet.

Højesteret vurderede herefter, at der ikke var hjemmel i registreringsafgiftsloven til at anse tilladelsen til forholdsmæssig registreringsafgift for bortfaldet og frifandt derfor leasingselskabet.

Landsretten var nået til et andet resultat.

 Læs hele dommen

 Læs landsrettens afgørelse

 

Til top Sidst opdateret:  
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk