Hop til indhold
Højesteret

Ikke forskelsbehandling efter deltidsloven 
06-12-2012 

Sag 7/2011
 

Dom afsagt den 6. december 2012.

 

 

HK Danmark som mandatar for A
mod
Dansk Industri som mandatar for BASF A/S

 

Det stred ikke mod deltidslovens forbud mod forskelsbehandling af deltidsansatte, at overskydende timer på flexkontoen blev honoreret med den ansattes nor­male timeløn (uden pensionsbidrag)

 

A havde en fast ugentlig arbejdstid hos BASF på 30 timer. A var – som øvrige ansatte i BASF – omfattet af BASF’s pensionsordning, hvor præmien blev beregnet ud fra den ”faste løn”, uanset om man var fuldtidsansat eller deltidsansat. A var endvidere – som øvrige ansatte i BASF – omfattet af en generel flexordning, som gav den enkelte ansatte frihed til inden for angivne rammer selv at tilrettelægge arbejdstiden. Flex­­­ord­ningens vilkår var de samme for alle ansatte uanset arbejdstid.

 

Sagen drejede sig om, hvorvidt det udgjorde forskelsbe­hand­ling i strid med del­tidslo­ven, at konkrete aftaler om vederlæggelse af overskydende timer på en flexkonto, in­debar, at A – i det omfang veder­læg­gelsen angik arbejde udført i intervallet mellem 30 og 37 timer om ugen – blev økonomisk dårligere stillet end fuldtidsansatte, der udførte ar­bejde i dette interval, idet vederlæggelsen svarede til A’s normale timeløn uden tillæg af pension.

 

Højesteret udtalte, at der ved bedømmelsen af, om deltidsansatte bliver stillet ringere end fuldtidsansatte ved de kon­krete aftaler om vederlæggelse for overskydende flextimer, ikke skal ske sammenligning med fuldtidsansatte, der udfører ordinært arbejde i intervallet deltid til fuldtid. Der foreligger nemlig, når en ansat op­når vederlag i stedet for tvungen afspadsering af flextimer, som den ansatte har udnyttet sin arbejdstilrettelæggelsesfrihed til at optjene, en ganske særegen arbejdssituation, som er uaf­hængig af den ordinære arbejdstid.

 

Højesteret fandt herefter, at det ikke stred mod deltidslovens forbud mod forskelsbehandling af deltidsansatte, at sådanne timer blev honoreret med den ansattes nor­male timeløn (uden pensionsbidrag), hvad enten vedkommende var ansat på deltid eller fuld tid. A blev derfor ikke i denne særlige situation behandlet på en mindre gunstig måde end en sammenlignelig fuldtidsansat, udelukkende fordi A var på deltid. (Dissens).

 

Sø- og Handelsretten var kommet til samme resultat.

 

Læs hele dommen

 

Til top Sidst opdateret:  
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk