Hop til indhold
Højesteret

Ikke erstatningsansvar for rådgivere 
21-04-2010 

Sag 147/2007
 

Dom afsagt den 21. april 2010.

 

Henrik Læsø Sørensen som indtrædende kreditor for HLS Hedensted Holding ApS under konkurs
mod
PricewaterhouseCoopers
og
Advokat Ole Møller Jespersen

 

Indtrædelsesret efter konkurslovens § 137. Ikke erstatningsansvar for rådgivere.

I forbindelse med likvidation af et til HLS Hedensted Holding ApS hørende datterselskab opstod spørgsmål om, hvorvidt PricewaterhouseCoopers og advokat Ole Møller Jespersen i deres egenskab af henholdsvis revisor for datterselskabet og advokat for Henrik Læsø Sørensen og hans selskaber havde handlet erstatningsansvarspådragende ved ikke at rådgive om de skattemæssige konsekvenser for holdingselskabet af en hurtigt gennemført likvidation.

Holdingselskabet anlagde erstatningssag mod rådgiverne, og under forberedelsen af ankesagen i Højesteret gik holdingselskabet konkurs. Konkursboet ønskede ikke at videreføre erstatningssagen, og skifteretten fastsatte i den forbindelse frist efter konkurslovens § 137 for fordringshaverne til eventuelt at indtræde i sagen. Der opstod herefter spørgsmål om, hvorvidt Henrik Læsø Sørensen, der var eneanpartshaver i det konkursramte selskab, kunne indtræde i sagen i medfør af konkurslovens § 137.

Højesteret lagde til grund, at Henrik Læsø Sørensen fra en bank havde erhvervet en mindre del af en fordring i konkursboet. Herefter – og da den af skifteretten fastsatte frist for indtræden efter konkurslovens § 137 var overholdt – var Henrik Læsø Sørensen berettiget til at træde ind i og videreføre erstatningssagen.

Efter bevisførelsen lagde Højesteret til grund, at Henrik Læsø Sørensen ønskede at lukke datterselskabet, fordi der var risiko for, at selskabets midler ville blive indefrosset eller beslaglagt, hvis der opstod mistanke om, at de i datterselskabet handlede mobiltelefoner var genstand for momssvindel. Højesteret lagde endvidere til grund, at det var afgørende for ham, at likvidationen af selskabet blev gennemført så hurtigt som muligt uden hensyn til, om der måtte være skattemæssige fordele ved at vente.

På denne baggrund fandt Højesteret ikke grundlag for at pålægge revisoren eller advokaten erstatningsansvar.

Landsretten var nået til samme resultat.

Læs hele dommen

 

Til top Sidst opdateret:  
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk