Kendelse afsagt den mandag den 22. november 2010.
Anklagemyndigheden
mod
Boet efter T
Ikke erstatning for uberettiget frihedsberøvelse
T blev i 2007 sigtet for brandstiftelse samt varetægtsfængslet i surrogat i 54 dage. I 2008 blev der rejst tiltale mod ham. Kort efter afgik T ved døden. Påtale blev herefter opgivet i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2.
Boet efter T fremsatte krav over for anklagemyndigheden om betaling af 39.650 kr. i takstmæssig godtgørelse for ikke-økonomisk skade under henvisning til, at T’s frihedsberøvelse havde været uberettiget, jf. retsplejelovens § 1018 a. Anklagemyndigheden afviste imidlertid kravet, idet det ikke var fremsat inden T afgik ved døden, jf. retsplejelovens § 1018 g, jf. § 1018 e. Sagen blev herefter indbragt for domstolene, hvor byretten og landsretten tog anklagemyndighedens påstand om afvisning til følge. Med Procesbevillingsnævnets tilladelse blev sagen videreført i Højesteret.
Højesteret udtalte, at det i retsplejelovens § 1018 g udtrykkeligt er bestemt, at krav på godtgørelse for ikke-økonomisk skade efter reglerne i kapitel 93 a falder i arv, når det er fremsat i overensstemmelse med reglerne i § 1018 e. Det følger således uden videre af ordlyden af § 1018 g, at arvingerne efter en forurettet, som ikke inden sin død har fremsat noget krav på godtgørelse, ikke ved arv kan erhverve et sådant krav. Forarbejderne til bestemmelsen sammenholdt med ændringen af erstatningsansvarslovens § 18, stk. 2, kunne ikke føre til et andet resultat.
Højesteret stadfæstede herefter landsrettens kendelse.
Lær hele kendelsen.