Kendelse afsagt den 5. november 2015
A anmoder om omkostningsgodtgørelse i sagen
B
mod
A
Godtgørelse af sagsomkostninger efter retsplejelovens § 336 i en afsluttet ankesag
A blev i byretten dømt til at betale erstatning og sagsomkostninger til B som følge af mangler ved en fast ejendom. Dommen blev ændret af landsretten, der frifandt A og pålagde B at betale sagsomkostninger. Højesteret dømte A til at betale lidt under halvdelen af det beløb, som B havde krævet. A blev samtidig dømt til at godtgøre B omkostningerne til isoleret bevisoptagelse for byretten. Ingen af parterne skulle i øvrigt betale sagsomkostninger for byret, landsret eller Højesteret.
A ansøgte herefter i medfør af retsplejelovens § 336 Højesteret om godtgørelse fra statskassen af den del af omkostningerne, der oversteg hendes retshjælpsforsikrings maksimum. Forsikringens maksimum var 125.000 kr., og A’s resterende sagsomkostninger, som bl.a. omfattede udgiften til A’s advokat, udgjorde herefter 115.584,80 kr.
Da Højesteret ville have haft kompetence til at give A fri proces for Højesteret, hvis ikke Civilstyrelsen havde givet hende fri proces, jf. retsplejelovens § 327, stk. 5, jf. stk. 2, havde Højesteret kompetence til at træffe afgørelse om omkostningsdækning efter § 336.
Højesteret fandt, at betingelserne i retsplejelovens § 336, stk. 1, var opfyldt, og bestemte efter sagens værdi, karakter og omfang, at statskassen skulle godtgøre A’s sagsomkostninger med i alt 78.084,80 kr.
Læs hele kendelsen