Gældssaneringskendelse ophævet 
24-11-2011 

Kendelse afsagt tirsdag den 22. november 2011.   

S A/S
mod
A

Gældssaneringskendelse ophævet

Højesteret har ophævet en kendelse om gældssanering for A, idet As økonomiske forhold var uafklarede, og eftersom A ikke loyalt havde medvirket ved sagens oplysning.

A var i 1995 idømt tre års ubetinget fængsel for groft bedrageri begået mod selskabet S. Af dommen fulgte det endvidere, at han skulle betale et større millionbeløb i erstatning. I 2009 søgte A om gældssanering ved Sø- og Handelsretten. Om sine personlige forhold oplyste A bl.a., at han er ansat som funktionær i firmaet B ApS, hvor han er beskæftiget med ”projektudvikling, internetaktiviteter m.m.”. Det blev under sagens behandling oplyst, at B ApS er 100 % ejet af selskabet C A/S, som As far ejer alle aktier i.

Sø- og Handelsretten afsagde i 2010, bl.a. på baggrund af As oplysninger i sagen, kendelse om gældssanering for A. S kærede herefter kendelsen til landsretten. Landsretten stadfæstede kendelsen, idet man – ligesom Sø- og Handelsretten – fandt, at der bl.a. henset til den tid, der var forløbet siden det strafbare forhold var begået, kunne afsiges kendelse om gældssanering. Kendelsen blev herefter kæret af S til Højesteret efter tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

Under sagens behandling for Højesteret blev A indkaldt til at afgive forklaring om sin stilling i B ApS. A forklarede bl.a., at han forestår den faktiske daglige ledelse – er ansvarlig for personale, salg, udvikling af projekter samt kundepleje – men er ikke registreret som di­rektør i Er­hvervs- og Selskabsstyrelsens register, og at han rapporterer og konfe­rerer selskabets daglige udfordringer og fremdrift i aktiviteter med sin far. A er i dag selskabets eneste ansatte.

Uanset As for­klaring fandt Højesteret det efter bevisførelsen godtgjort, at A reelt er direktør i B ApS. Højesteret fandt herefter, at As økonomiske forhold er uaf­klarede, jf. konkurslovens § 197, stk. 2, nr. 1, og at han ikke loyalt har medvirket ved sagens oplysning, jf. konkurslovens § 212, stk. 1, nr. 2. Som følge heraf tog Højesteret S’ påstand om ophævelse af gældssaneringskendelserne til følge.