Hop til indhold
Højesteret

Frifindelse for overtrædelse af udlændingeloven 
07-12-2011 

Sag 366/2010
 

Dom afsagt den 7. december 2011.

Rigsadvokaten
mod
T

Frifindelse for overtrædelse af udlændingeloven

Den rumænske statsborger, T, vedtog den 11. august 2010 et bødeforelæg for husfredskrænkelse, da han havde taget ophold på en grund ved en forladt bygning. Samme dag traf Udlændingeservice afgørelse om, at T skulle udvises af Danmark med et indrejseforbud på 2 år efter udlændingelovens § 25, stk. 2, nr. 3, om hensyn til den offentlige orden, og T blev udsendt af landet. Udlændingeservice henviste bl.a. til, at det er en grundlæggende samfundsinteresse at kunne beskytte sig mod husfredskrænkelse, at forholdene på Ts opholdssted var uhygiejniske, og at der var grund til at antage, at T ved fortsat ophold i Danmark ikke ville have økonomisk mulighed for på lovlig vis at skaffe sig kost og logi eller midler til hjemrejse.

Den 21. august 2010 blev T truffet af politiet ved lufthavnen og sigtet og varetægtsfængslet for overtrædelse af udlændingelovens § 59 b om indrejse i strid med et indrejseforbud. T klagede herefter over Udlændingeservices afgørelse om udvisning til Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration. Københavns Byret idømte T 20 dages fængsel for overtrædelse af udlændingelovens § 59 b, og Østre Landsret stadfæstede byrettens dom. Landsretten bemærkede, at der under sagen ikke kunne tages stilling til gyldigheden af afgørelsen om As udvisning af Danmark. T fik tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret.

I april 2011 ændrede Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Udlændingeservices afgørelse om udvisning, idet ministeriet ikke fandt, at Ts adfærd udgjorde en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel mod en grundlæggende samfundsinteresse.  Herefter påstod såvel Ts forsvarer som anklagemyndigheden frifindelse af T for Højesteret.

Højesteret frifandt T, allerede fordi der efter ophævelsen af afgørelsen om udvisning ikke var grundlag for tiltalen for overtrædelse af udlændingelovens § 59 b. Højesteret bemærkede i øvrigt, at en straffesag om overtrædelse af et forvaltningsretligt forbud eller påbud omfatter i fornødent omfang en prøvelse af afgørelsen. Dette gælder, uanset om der er en særlig adgang til domstolsprøvelse som i udlændingelovens § 52.

Læs hele dommen. 

 

Til top Sidst opdateret: 07-12-2011 
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk