Hop til indhold
Højesteret

Fortsat varetægtsfængsling under hensynet til retshåndhævelsen 
10-08-2010 

Sag 167/2010
 

Kendelse afsagt den 23. juli 2010.

 

Anklagemyndigheden
mod
T

 

Fortsat varetægtsfængsling under hensynet til retshåndhævelsen

T blev den 26. februar 2010 anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens § 222, jf. § 224, ved fra midten af oktober 2009 og frem til kort tid inden anholdelsen, gentagne gange at have haft anden kønslig omgængelse end samleje med sin nu forhenværende kærestes datter, der på gerningstidspunktet var 13 år gammel. Ifølge sigtelsen havde han ca. 10-15 gange ført sin finger op i kønsdelen på forurettede, 3-4 gange havde han slikket på forurettedes kønsdel ligesom han havde ført hendes hånd ned på sit erigerede lem.

T erkendte sig skyldig under grundlovsforhøret og blev herefter varetægtsfængslet frem til den 11. marts 2010 i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, der omhandler hensynet til sagens opklaring. Varetægtsfængslingen blev herefter forlænget to gange, frem til den 5. maj 2010, hvor sagen var berammet til hovedforhandling. Den 23. april 2010 afsagde retten kendelse om, at T skulle mentalundersøges.

Den 27. april 2010 anmodede anklagemyndigheden om udsættelse af hovedforhandlingen, idet mentalundersøgelsen af T ikke ville kunne foreligge inden hovedforhandlingen. Retten omberammede herefter hovedforhandlingen til den 20. august 2010.

Den 5. maj 2010 blev T bl.a. under hensyn til oplysninger om forholdets karakter og grovhed fortsat varetægtsfængslet i 4 uger efter reglen om retshåndhævelsesarrest i retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2. Kendelsen blev den følgende dag stadfæstet af landsretten.

For Højesteret har T bl.a. gjort gældende, at sagen ville være blevet afgjort den 5. maj 2010, hvis ikke hovedforhandlingen havde måttet afvente mentalerklæringen. Han ville være blevet løsladt efter domsforhandlingen, enten med henblik på indkaldelse til afsoning, eller som følge af en betinget dom med vilkår om behandling. Hensynet til retshåndhævelsen kunne derfor ikke kræve fortsat varetægtsfængsling.

Anklagemyndigheden har bl.a. anført, at der under hensyn til forbrydelsens grovhed og udstrækningen af den periode, hvori overgrebene fandt sted, fortsat var grundlag for varetægtsfængsling af T.

Højesteret fandt, ligesom byretten og landsretten, at hensynet til retshåndhævelsen, efter oplysningerne om forholdets karakter og grovhed kræver, at T fortsat skal være varetægtsfængslet, idet fængslingen ikke vil stå i misforhold til sagens betydning eller den retsfølge, som kan ventes i sagen, jf. § 762, stk. 3. Højesteret fandt i øvrigt ikke grundlag for at antage, at sagen ikke er fremmet med tilstrækkelig hurtighed.

 Læs hele kendelsen

Til top Sidst opdateret:  
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk