Hop til indhold
Højesteret

Erstatningsansvar for arbejdsulykke 
30-03-2012 

Sag 34/2010

Dom afsagt den 30. marts 2012.

A
mod
EKV Transport A/S

Arbejdsgiver var ikke ansvarlig for ulykke ved nedstyrtning fra lift, da ansat handlede i strid med instruktioner

A fik ikke medhold i sit krav på erstatning for en skade, som han pådrog sig under sin ansættelse som chauffør hos EKV Transport A/S, da han i forbindelse med aflæsning af varer var styrtet ned fra liften af en lastbil.

A, der havde modtaget sidemandsoplæring, var blevet instrueret om, hvor på liften han skulle placere sig ved aflæsning af varer. EKV Transport var derfor ikke ansvarlig, da A i strid med denne instruktion havde placeret sig sikkerhedsmæssigt uforsvarligt.

Højesteret stadfæstede dermed landsrettens dom. 

Læs hele dommen. 

 

Til top Sidst opdateret: 30-03-2012 
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk