Hop til indhold
Højesteret

En række dokumenter skulle ikke udgå af en sag om udvisning af hensyn til statens sikkerhed 
27-06-2011 

Sag 365/2010

Kendelse afsagt den 26. maj 2011.

Sag 365/2010

A
mod
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

Kendelsen vedrørte blandt andet spørgsmål om, hvorvidt en række dokumenter skulle udgå af en sag om udvisning af hensyn til statens sikkerhed

I en sag om udvisning af hensyn til statens sikkerhed opstod der under sagens forberedelse spørgsmål om, hvorvidt en række dokumenter skulle udgå af sagen på baggrund af en mistanke om, at oplysningerne i de pågældende dokumenter var fremtvunget ved tortur. Sagen blev behandlet efter de særlige regler om domstolsprøvelse i udlændingelovens § 7 b, hvilket blandt andet indebar, at sagen var opdelt i en åben og en lukket del. Den lukkede del indeholdt oplysninger, der af sikkerhedsmæssige grunde ikke måtte videregives til udlændingen eller dennes advokat. Til varetagelse af udlændingens partbeføjelser for så vidt angår sagens lukkede del var der for udlændingen beskikket en særlig advokat. Den særlige advokat gjorde gældende, at det måtte antages, eller i hvert fald ikke med fornøden sikkerhed kunne udelukkes, at oplysningerne i en række dokumenter i sagens lukkede del var fremkommet som følge af tortur. Anvendelse af sådanne dokumenter som bevis i en retssag var således udelukket, jf. artikel 15 i FN's konvention af 10. december 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Højesteret bemærkede, at det fremgik af forarbejderne til Folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af FN's konvention mod tortur, at der ikke var grund til at foretage lovændringer af hensyn til indholdet af artikel 15, da domstolene måtte antages at ville afskære sådan bevisførelse som utilstedelig. Det ansås som selvfølgeligt og i overensstemmelse med dansk rets almindelige bestemmelse om bevisbedømmelsens frihed, at udtalelser til politiet eller andre, der konstateredes afgivet under anvendelse af tortur, var uden nogen som helst bevisværdi.

Spørgsmålet, om oplysningerne i den foreliggende sag var fremkommet som følge af tortur, var rejst forud for hovedforhandlingen og dermed forud for forelæggelsen af sagen i sin helhed. Højesteret fandt, at udelukkelse af beviser på baggrund af torturkonventionens artikel 15 på dette stadium af sagen måtte forudsætte et sikkert grundlag.

Efter det, der var oplyst om forholdene i det omhandlede land, og efter det, som den særlige advokat havde anført om omstændighederne vedrørende de omtvistede oplysninger, fandt Højesteret, at der var en risiko for, at oplysningerne var fremkommet som følge af tortur, men der var dog ikke et sikkert grundlag for at antage, at dette var tilfældet.

På det foreliggende grundlag fandt Højesteret herefter, at det ikke på forhånd kunne udelukkes, at de omhandlede oplysninger kunne indgå som bevis i sagen. Den særlige advokats påstand om, at dokumenterne skulle udgå af sagen, blev derfor ikke taget til følge.

Til top Sidst opdateret: 27-06-2011 
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk