Hop til indhold
Højesteret

Ejendomsbegrebet i planloven 
10-11-2015 

Sag 226/2014
 

Dom afsagt den 10. november 2015

 

Invidan ApS
mod
Natur- og Miljøklagenævnet

Ejendomsbegrebet i planlovens § 36, stk. 1, nr. 3, skulle forstås som den matrikulært afgrænsede ejendom

En ejer af et stutteri havde foretaget nogle udvidelser af bygningerne på sin ejendom og anførte, at udvidelserne var erhvervsmæssigt nødvendige for driften af landbrugsejendommen, jf. planlovens § 36, stk. 1, nr. 3. Ved dom af 4. oktober 2007 (UfR 2008.129) opretholdt Højesteret Naturklagenævnets afgørelse om, at udvidelserne ikke var erhvervsmæssigt nødvendige og derfor krævede landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1.

I 2008 opkøbte ejeren af stutteriet flere landbrugsejendomme i området, som herefter blev drevet i samdrift med stutteriet. Ejeren mente nu, at udvidelserne måtte være erhvervsmæssigt nødvendige for den samlede landbrugsbedrift, hvilket Natur- og Miljøklagenævnet ikke var enig i, idet nævnet fandt, at spørgsmålet om, hvad der er erhvervsmæssigt nødvendigt, må vurderes særskilt for den enkelte ejendom.

Højesteret fastslog, at ejendomsbegrebet i planlovens § 36, stk. 1, nr. 3, skal forstås som den matrikulært afgrænsede ejendom, hvorfor det ikke havde betydning, at stutteriet blev drevet i samdrift med andre landbrugsejendomme.

Landsretten var kommet til samme resultat.

 Læs hele dommen

 Læs landsrettens afgørelse

 

 

 

 

 

Til top Sidst opdateret:  
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk