Hop til indhold
Højesteret

Edition og dørlukning i sag om tilfangetagelse af afghansk soldat 
05-11-2010 

Sag 250/2010 og 255/2010


Kendelse afsagt den 5. november 2010.

 
A
mod
Forsvarsministeriet


Ikke tilstrækkeligt grundlag for at ændre afgørelse om dørlukning i sag om erstatningsansvar anlagt af en afghaner mod Forsvarsministeriet.

En afghansk statsborger, A, anlagde i 2007 sag mod Forsvarsministeriet med påstand om, at ministeriet er ansvarlig for, at danske soldater i marts 2002 overlod ham til amerikanske styrker, som efterfølgende udsatte ham for overgreb i en fangelejr i Kandahar.

Forud for retssagen havde pressen bragt artikler om en dansk tolk, der som udlånt i januar og februar 2002 til amerikanske styrker i Afghanistan hævdede at have overværet krænkende behandling af fanger. Efter at have undersøgt sagen udarbejdede Forsvarets Auditørkorps en fortrolig rapport i januar 2005. A begærede auditørrapporten samt andet materiale, som forsvaret måtte være i besiddelse af, vedrørende tolken, fremlagt for landsretten. Endvidere begærede han tolken samt flere andre personer fra forsvaret afhørt. Forsvarsministeriet tilkendegav, at rapporten ville blive fremlagt, hvis det skete for lukkede døre, og begærede ligeledes dørlukning i forbindelse med vidneafhøringerne. Ved kendelse af 10. juni 2010 besluttede landsretten, at dørene skulle lukkes i retsmøder, når auditørrapportens oplysninger vedrørende tolken blev fremlagt, omtalt eller citeret og under tolkens og to menige soldaters vidneforklaringer.

For Højesteret gjorde A gældende, at Forsvarsministeriet ikke havde sandsynliggjort, at dørlukning var nødvendigt af hensyn til den danske stats forhold til en fremmed magt eller for at undgå unødig krænkelse af privatpersoner. A anførte også, at landsretten ikke kunne beslutte dørlukning på forhånd, da beslutningen om dørlukning skulle træffes i det retsmøde, hvor bevisførelsen skulle finde sted. Landsrettens kendelse blev tillige påkæret af medierepræsentanter, der under henvisning til sagens betydelige offentlige og politiske betydning støttede, at bevisførelsen ikke skulle ske for lukkede døre.

Højesteret fandt ligesom landsretten, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Forsvarets vurdering af fortroligheden af auditørrapporten eller muligheden for at udskille eventuelle oplysninger af ikke-fortrolig karakter. Betingelserne for lukkede døre ansås herefter for opfyldt, både for så vidt angik fremlæggelsen af rapporten og i forbindelse med vidneafhøringerne. Retsplejelovens § 29c, stk. 2, gav ikke grundlag for at antage, at det var udelukket at træffe afgørelse om dørlukning forud for hovedforhandlingen.

Højesteret stadfæstede dermed landsrettens kendelse, idet sagen dog blev hjemvist i forhold til en del af A’s editionsbegæring, som landsretten ikke havde taget stilling til.   

 
  Læs hele afgørelsen

 

Til top Sidst opdateret: 05-11-2010 
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk