Dom afsagt den 19. august 2015
Anklagemyndigheden
mod
T
Direktør idømt fængsel i 1 år og 8 måneder, hvoraf 6 måneder skulle fuldbyrdes, for momssvig af særligt grov karakter, idet det blev lagt til grund, at det fornødne forsæt forelå
Tiltalte (T) var som direktør i et anpartsselskab tiltalt for momssvig af særligt grov karakter. I byretten blev T frifundet, og i landsretten blev T idømt fængsel i 1 år og 6 måneder, der blev gjort betinget, samt en tillægsbøde på 5.425.000 kr.
Højesteret udtalte, at Højesteret som anført i bl.a. Højesterets dom af 9. januar 2012 (UfR 2012.1101) ikke kan efterprøve den konkret foretagne bevisbedømmelse vedrørende skyldsspørgsmålet. Højesteret kan imidlertid tage stilling til, om landsretten har anvendt forsætsbegrebet rigtigt, og om de faktiske omstændigheder, som er lagt til grund af landsretten, herunder vedrørende Ts subjektive forhold, kan begrunde, at der foreligger forsæt.
Højesteret udtalte herefter, at landsrettens præmisser måtte forstås således, at T havde indset, at det var muligt, at selskabet blev anvendt til momsunddragelse i et omfang som det, der fandt sted, og at han accepterede denne mulighed for det tilfælde, at det faktisk forholdt sig på denne måde. Landsretten havde således fundet, at T havde forsæt i form af dolus eventualis (positiv indvilligelse). Selv om betingelserne for forsæt i denne form ikke var kommet klart til udtryk i landsrettens præmisser, fandt Højesteret, at landsretten havde anvendt forsætsbegrebet korrekt, og at bevisresultatet kunne begrunde, at der forelå forsæt. Højesteret tiltrådte derfor, at T var skyldig i overtrædelse af straffelovens § 289.
Med hensyn til strafudmålingen udtalte Højesteret, at der var tale om momsunddragelser af betydelige beløb som resultat af organiseret svindel med flere medvirkende aktører, der løbende og systematisk havde misbrugt momsreglerne til ”momskarusselsvig” under brug af flere ”skraldespandsselskaber”. Højesteret fandt, at ubetinget frihedsstraf under disse omstændigheder bør være udgangspunktet ved strafudmålingen. Landsretten havde lagt til grund, at T havde haft en beskeden rolle i selskabet og ikke havde medvirket aktivt. Som direktør for et ”skraldespandsselskab” havde han dog udfyldt en nødvendig og ikke uvæsentlig rolle som led i den begåede kriminalitet. Disse forhold burde afspejles i strafudmålingen, herunder udmålingen af tillægsbødens størrelse.
Straffen skulle herefter fastsættes som en fællesstraf med den betingede straf for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, som T tidligere var blevet idømt. På baggrund af det anførte, fastsatte Højesteret fællesstraffen til fængsel i 1 år og 8 måneder, hvoraf 6 måneder skulle fuldbyrdes, medens resten af fængselsstraffen ikke skulle fuldbyrdes, hvis T inden for en prøvetid på 2 år fra dommens afsigelse ikke begår strafbart forhold. T blev endvidere idømt en tillægsbøde på 2.700.000 kr. svarende til halvdelen af normalbøden ved momsunddragelser af den omhandlede størrelse.
Højesteret ændrede derved landsrettens afgørelse.
Læs hele dommen
Læs landsrettens afgørelse
Læs byrettens afgørelse