Hop til indhold
Højesteret

De efterladtes krav om godtgørelse for ikke-økonomisk skade i anledning af en pårørendes død. 
05-05-2011 

Sag 200/2010


Dom afsagt den 5. maj 2011.


A
og
B
mod
Københavns Politi,
Statsadvokaten for København og Bornholm og
Rigsadvokaten


Landsrettens dom, hvorved de sagsøgte myndigheder blev frifundet for de efterladtes krav om godtgørelse for ikke-økonomisk skade i anledning af en pårørendes død, blev dels stadfæ­stet dels ophævet og hjemvist til fornyet be­handling ved landsretten.

Under en biljagt den 1. april 2003 blev NN skudt af en politiassistent og afgik herved ved dø­den. Ved stævning af 20. oktober 2008 anlagde NN’s mor og søster, A, og B, sag mod hen­holdsvis Køben­havns Politi, Statsadvokaten for København og Bornholm og Rigsadvoka­ten med krav om godtgørelse for ikke-økonomisk skade i anledning af NN’s død. Sagen blev af byretten henvist til landsretten, som efter at have udskilt spørgsmål om retlig interesse og forældelse til særskilt behandling frifandt de sagsøgte myndig­heder under henvisning til, at hverken A eller B var omfattet af den personkreds, der kunne få godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a. Sagen blev herefter indbragt for Høje­steret.     

Højesteret udtalte, at sagen efter det oplyste måtte antages at angå spørgsmålet om, hvorvidt A og B havde krav på godtgørelse, fordi de sagsøgte myndigheder på retsstridig måde havde krænket deres rettigheder i henhold til den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 2 og 13 som nærmeste efterladte til NN. Over for Københavns Politi støttedes kravet på selve forvoldelsen af NN’s død og erstatningsansvarslovens § 26 a, hvorefter den, der forsætligt eller groft uagt­somt forvolder en andens død, kan pålægges at betale en godtgørelse til efterlevende, der stod den afdøde særlig nær. Over for Statsadvokaten for København og Rigsadvokaten støttedes kra­vet på det efterfølgende undersøgelsesforløb, idet det var A og B’s opfattelse, at dette havde været mangelfuldt og fejlbehæftet på en sådan måde, at der herved var påført dem som efter­ladte en selvstændig krænkelse, og at dette berettigede dem til godtgørelse efter dansk rets almindelige regler, der måtte forstås under hensyn til den europæiske menneskerettigheds­konventions artikel 41. Højesteret bemærkede, at der ikke var grundlag for at anse spørgsmå­let, om de efterladte opfylder betingelserne for godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a, som et spørgsmål om retlig interesse i søgsmålet. Højesteret fandt endvidere, at kravet efter erstatningsansvarslovens § 26 a mod Københavns Politi var forældet, mens kravet mod statsadvokaten og Rigsadvokaten ikke var forældet.

Høje­steret stadfæstede herefter landsrettens frifindelse af Kø­benhavns Politi, ophævede landsrettens dom i forhold til Statsadvokaten for København og Bornholm og Rigsadvokaten samt hjemviste denne del af sagen til fortsat be­handling ved landsretten.    


  Læs hele dommen 

 

Til top Sidst opdateret: 05-05-2011 
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk