Hop til indhold
Højesteret

Bortvisning anset for uberettiget 
17-02-2011 

Sag 233/2008
 

Dom afsagt den 17. februar 2011.

 

HK/Danmark som mandatar for A
mod
virksomheden B

 

Bortvisning anset for uberettiget

A blev ansat som lagerforvalter i virksomheden B den 1. juli 2006. A´s datter begyndte i august 2006 i børnehaveklasse, men fik konstateret nogle psykiske problemer, der vanskeliggjorde skolestarten. På grund af datterens sygdom var A i løbet af efteråret 2006 fraværende nogle timer eller hele dage, og i sidste halvdel af december 2006 og januar 2007 var han helt væk fra arbejdet. A´s leder accepterede dette fravær, og kommunen dækkede A´s løn under fraværet fra arbejdet efter § 42 i lov om social service. A´s leder accepterede også en forlængelse af fraværet, da kommunen den 11. januar 2007 forlængede den periode, hvor kommunen ville yde støtte, til udgangen af februar 2007.

Den 9. februar 2007 fik A tilsagn fra kommunen om yderligere hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til udgangen af april 2007. Under et besøg på virksomheden den 15. februar 2007, hvor lederen ikke var tilstede, orienterede A virksomhedens regnskabschef om, at han tidligst ville kunne genoptage arbejdet den 1. maj 2007.

Den 27. februar 2007 blev A opsagt med 3 måneders varsel. Af opsigelsesbrevet fremgik, at A skulle møde på arbejde i opsigelsesperioden med første arbejdsdag den 1. marts 2007. I en e-mail af 28. februar 2007 svarede A bl.a., at han stadig ikke forventede at komme i arbejde i marts og april. Den 1. marts 2007 mødte A ikke på arbejde, og han blev bortvist i en mail af samme dato.

Højesteret udtalte, at situationen den 1. marts 2007 ikke havde den akutte karakter, der efter loven om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familie­mæssige årsager er en betingelse for, at lønmodta­geren har ret til fravær fra arbejdet. Bortvisningen af A som følge af manglende frem­møde den 1. marts 2007 var således ikke i strid med lo­ven, og A havde derfor ikke krav på godtgørelse efter loven.

Efter bevisførelsen for Højesteret kunne det ikke lægges til grund, at A i forbindelse med opsigelsen var gjort bekendt med, at manglende fremmøde den 1. marts 2007 kunne føre til bortvisning.

Højesteret fandt under de foreliggende særlige omstændigheder – A´s hidtidige, accepterede betydelige fravær, bag­grunden for fraværet, forlængelsen af den kommunale dækning af tabt arbejdsfortjeneste samt A´s tilkendegivelse i mailen af 28. fe­bruar 2007 om, at han stadig ikke forventede at komme i arbejde i marts og april – at B burde have gjort det klart for A, at manglende frem­møde den 1. marts 2007 kunne føre til bortvisning. På den baggrund fandt Højesteret, at bortvisningen af A den 1. marts 2007, der var begrundet i hans manglende fremmøde denne dag, var uberettiget. Som følge heraf tog Høje­steret påstanden om erstatning for løn i opsigelsesperioden og feriegodtgørelse heraf til følge.

Højesteret ændrede herved landsrettens dom vedrørende bortvisningen.

Læs hele dommen

 

Til top Sidst opdateret:  
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk