Hop til indhold
Højesteret

Bodsbeløb nedsat 
10-04-2015 

Sag 107/2013
 

Dom afsagt den 10. april 2015

 

Coty Germany GmbH
mod
Parfume Shop ved Ekaterina Stavropoltseva

 

Konventionalbod for krænkelse af varemærkerettigheder nedsat  

Sagen angik bl.a., om Parfume Shop havde krænket Coty’s varemærkerettigheder ved at sælge 2 stk. Davidoff eau de toilette.

Højesteret lagde til grund, at de to parfumevarer oprindelig var solgt i henholdsvis Argentina og Kina. Parfume Shop havde ikke bevist, at varemærkeindehaveren selv havde markedsført de to parfumevarer inden for EU/EØS eller havde givet samtykke til andre virksomheders markedsføring af dem inden for EU/EØS. På den baggrund fastslog Højesteret, at Parfume Shop havde krænket Coty’s varemærkerettigheder ved salget af de to parfumevarer.

Højesteret afviste Coty’s påstand om et forbud, fordi påstanden var for uklar og for ubestemt.

Højesteret udtalte, at Parfume Shop ved salget af de to parfumevarer havde overtrådt en forligsaftale, som parterne indgik i 2007. Forligsaftalen bestemte, at Parfume Shop ved overtrædelse af et eller flere af punkterne i forliget i hvert enkelt tilfælde skulle betale en konventionalbod på 150.000 kr. Højesteret fastslog, at bodsbeløbet skulle nedsættes i medfør af aftalelovens § 36, og fastsatte det samlede beløb, som Parfume Shop skulle betale, til 25.000 kr.

Sø- og Handelsretten var nået til et andet resultat.

 Læs hele dommen

 Læs Sø- og Handelsrettens afgørelse

 

 

 

 

 

Til top Sidst opdateret:  
HøjesteretseperatorPrins Jørgens Gård 13seperator1218 København KseperatorTelefon: 33632750 seperatorEmail: post@hoejesteret.dk